Opfølgning til 2022-24. Afslag på aktindsigt i oplysninger om COVID-19

Efter ombudsmandens udtalelse genoptog Sundhedsministeriet sagen. Ministeriet gav aktindsigt i de oplysninger i ministeriets interne mail af 15. marts 2020 (dok.nr. 1344688), som ombudsmanden havde henstillet, at ministeriet foretog en ny vurdering af. Ministeriet udleverede endvidere de to dokumenter (en mail og et vedhæftet ordførernotat), som ministeriet havde undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 27, nr. 2. Herefter foretog ombudsmanden sig ikke mere i sagen.