Offentlighedsportalen

Baggrund mv.

Den 1. januar 2014 trådte lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) i kraft. Loven blev ved lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 sammenskrevet med de ændringer, der følger af lov nr. 148 af 7. februar 2017, § 3 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, lov nr. 556 af 29. maj 2018 og lov nr. 1565 af 27. december 2019.

Offentlighedsloven indeholder en række regler om aktindsigt og har derfor interesse for mange i Danmark. Loven gælder for statslige, regionale og kommunale myndigheder, men også for selskaber, hvor det offentlige har en betydelig ejerandel, for selskaber, der træffer afgørelser på det offentliges vegne, samt for Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.

Offentlighedsloven regulerer den almindelige adgang for offentligheden til efter begæring at få aktindsigt i dokumenter hos forvaltningsmyndigheder mv. Retten til aktindsigt tilkommer efter offentlighedsloven enhver og omfatter som udgangspunkt alle typer af dokumenter og oplysninger.

Offentlighedslovens formål er at sikre åbenhed hos offentlige myndigheder mv. Loven skal bl.a. medvirke til, at medierne kan få indsigt i oplysninger om væsentlige samfundsspørgsmål, som hermed kan videreformidles til offentligheden.

Lovens kapitel 2 indeholder bl.a. de vigtige regler om retten til aktindsigt. Regler om undtagelser fra retten til aktindsigt findes i lovens kapitel 4, hvorefter bl.a. interne dokumenter kan undtages fra aktindsigt. Offentlighedsloven indeholder herudover en række regler om bl.a. dataudtræk, journalisering, postlister og meroffentlighed.

Offentlighedslovens § 18 fastslår, at Justitsministeriet skal udvikle og drive en portal (en hjemmeside) på internettet, der indeholder regler og andet relevant materiale om aktindsigt. Portalen giver offentligheden mulighed for at få kendskab til adgangen til aktindsigt samt det nærmere indhold heraf.

Billede

Offentlighedsportalens indhold

Portalen har til formål at samle reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven mv. og gøre disse tilgængelige på en nem og overskuelig måde. Offentlighedsportalen indeholder dokumenter, som vedrører offentlighedsloven. Ud over selve loven indeholder portalen bl.a. Justitsministeriets vejledning om loven og de bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af loven, betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven afgivet af Offentlighedskommissionen og udtalelser fra Folketingets Ombudsmand om aktindsigt.

Folketingets forhandling af lovforslaget og dokumenter fra behandlingen kan findes på Folketingets hjemmeside.

Ændringer i andre love

I forbindelse med vedtagelsen af offentlighedsloven blev lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (lov nr. 638 af 12. juni 2013) og lov om ændring af forskellige bestemmelser om aktindsigt mv. (lov nr. 639 af 12. juni 2013) samtidig vedtaget.

Lov nr. 638 af 12. juni 2013 indeholdte ændringer i forvaltningsloven og retsplejeloven i lyset af vedtagelsen af offentlighedsloven. Lov nr. 639 af 12. juni 2013 indeholdte konsekvensændringer i anden lovgivning i lyset af vedtagelsen af offentlighedsloven og ændringerne i forvaltningsloven og retsplejeloven.

Offentlighed i retsplejen er særskilt reguleret i retsplejeloven, som man kan finde på retsinformation.dk.

Andre love om aktindsigt

Ved siden af offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt findes der også nogle mere specifikke regler om aktindsigt mv. Forvaltningsloven indeholder bl.a. særlige regler om adgang til aktindsigt for parter i afgørelsessager, lov om aktindsigt i miljøoplysninger indeholder særlige regler om offentlighedens adgang til aktindsigt i miljøoplysninger, og sundhedsloven indeholder bl.a. regler om aktindsigt for patienter, der har modtaget behandling. Lovene supplerer bestemmelserne om aktindsigt i offentlighedsloven og kan derfor være relevante for aktindsigtssager, som ellers (også) vil være omfattet af offentlighedsloven.

Billede

Forvaltningsloven

Forvaltningslovens regler om aktindsigt er i det væsentligste opbygget på samme måde som reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven. Forvaltningsloven indeholder dog videregående regler om aktindsigt end offentlighedsloven. Forvaltningsloven regulerer spørgsmålet om parters adgang til aktindsigt i afgørelsessager, mens offentlighedsloven regulerer spørgsmålet om enhvers adgang til aktindsigt i alle sagstyper. Der er således tale om, at forvaltningsloven - ved at have videregående regler om aktindsigt for parter i afgørelsessager - supplerer offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt.

Miljøoplysningsloven

Miljøoplysningsloven indeholder nogle særlige regler om aktindsigt i miljøoplysninger. Der er redegjort nærmere for reglerne i loven i Miljøstyrelsens vejledning af 14. juni 2006 om aktindsigt i miljøoplysninger. Miljøoplysninger er defineret i lovens § 3. Loven er vedtaget på baggrund af bl.a. fælleseuropæiske bestræbelser på at sikre offentlighed omkring miljøoplysninger og gennemfører Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/4 EF om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF. Endvidere implementerer loven Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse samt adgang til klage og domstolsafgørelse på miljøområdet (Århus-konventionen) af 25. juni 1998.

Miljøoplysningsloven gælder efter lovens § 1, stk. 1, for alle myndigheder mv., der er omfattet af offentlighedsloven. Efter § 1, stk. 2, gælder loven endvidere for organer, herunder fysiske og juridiske personer, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt offentlig kontrol. Lovens § 5 a gælder endvidere for domstolene, jf. § 1, stk. 3.

Det er i miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, fastsat, at enhver - med de betingelser og undtagelser, der følger af offentligheds- og forvaltningsloven - har ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, jf. dog stk. 2-6 og § 3. Det vil sige, at adgangen til aktindsigt følger offentlighedslovens og forvaltningslovens regler, medmindre andet følger af miljøoplysningsloven.

Den gældende lov om aktindsigt i miljøoplysninger henviser til den hidtidigt gældende offentlighedslov (lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer) og forvaltningslov (lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012). Vedrørende forholdet mellem den hidtidige og den gældende offentlighedslov i sager om aktindsigt i miljøoplysninger, kan der henvises til Miljøstyrelsens vejledning herom.

Sundhedsloven

Sundhedsloven regulerer de grundlæggende og generelle principper for den enkelte patients selvbestemmelse og retssikkerhed i sundhedsvæsenet i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje. Lovens formål er bl.a. at sikre, at patienters værdighed, integritet og selvbestemmelse respekteres, samt at understøtte tillids- og fortrolighedsforholdet mellem patienterne og sundhedsvæsenet og de forskellige personalegrupper, som patienterne møder.

Sundhedslovens kapitel 8 indeholder regler om patienters adgang til indsigt i patientjournaler mv., der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på offentlige eller private sygehuse og klinikker mv.

Sundhedslovens regler om aktindsigt supplerer reglen om aktindsigt i oplysninger om egne personlige forhold (egenacces) i offentlighedslovens § 8 ved at give adgang til patientjournaler, der ikke føres af sundhedspersoner i det offentlige sundhedsvæsen, f.eks. en patientjournal hos en privatpraktiserende speciallæge.

En anmodning om aktindsigt i en patientjournal mv. fra andre personer end patienten selv vil skulle behandles efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven.

GDPR

Databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen indeholder regler om den registreredes rettigheder i medfør af kapitel III i databeskyttelsesforordningen og supplerende regler i afsnit III i databeskyttelsesloven.
For Offentlighedsportalen er de relevante rettigheder: Den registreredes ret til oplysning, jf. artikel 13 og 14, ret til indsigt, jf. artikel 15, og ret til dataportabilitet, jf. artikel 20, sammenholdt med § 22 og § 23 i databeskyttelsesloven.

Den registrerede har med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 ret til en række oplysninger fra den dataansvarlige. Oplysningspligten omfatter både personoplysninger indsamlet hos den registrerede selv og oplysninger indsamlet hos andre end den registrerede selv. Undtagelserne til dette udgangspunkt følger af artikel 13, stk. 4, artikel 14, stk. 5, og § 22, stk. 1, 2 og 4, og § 23 i databeskyttelsesloven.

Derudover har den registrerede ret til indsigt og dermed ret til at se de personoplysninger, den dataansvarlige behandler om vedkommende samt få en række oplysninger om behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 15. Undtagelserne til dette udgangspunkt følger af artikel 15, stk. 4, og § 22, stk. 1-5, i databeskyttelsesloven.

Endvidere har den registrerede ret til i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format at modtage personoplysninger om sig selv, som vedkommende har givet til en dataansvarlig og har ret til at transmittere disse oplysninger til en anden dataansvarlig uden hindring fra den dataansvarlige, som personoplysningerne er blevet givet til, jf. artikel 20, stk. 1. Det følger, jf. artikel 20, stk. 1, litra a, som krav for anvendelse af artikel 20, stk. 1, at behandlingen er baseret på samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, eller artikel 9, stk. 2, litra a, eller på en kontrakt, jf. artikel 6, stk. 1, litra b, samt at behandlingen foretages automatisk, jf. artikel 20, stk. 1, litra b.
Undtagelsen til retten til dataportabilitet følger af artikel 20, stk. 4.

Arkivloven

Arkivlovens kapitel 6 - 8 regulerer adgangen til den offentlige forvaltnings arkivalier.