Risikobekendtgørelsen - Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

Tilbage til forsiden

Kapitel 1	Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2	Hensigtsmæssig placering af risikovirksomhed m.v. og samarbejde med planmyndighed
Kapitel 3	Generelle retningslinjer om risikovirksomheder, der er omfattet af beredskabsloven
Kapitel 4	Risikovirksomheders generelle forpligtelser
Kapitel 5	Myndighedernes opgaver og samarbejde
Kapitel 6	Dominoeffekt
Kapitel 7	Eksterne beredskabsplaner
Kapitel 8	Information til offentligheden og andre lande
Kapitel 9	Myndighedernes opgaver ved større uheld
Kapitel 10	Tilsyn
Kapitel 11	Administrative bestemmelser
Kapitel 12	Klage
Kapitel 13	Straf
Kapitel 14	Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Bilag 1	Farlige stoffer
Bilag 2	Anmeldelse efter § 8, stk. 1, nr. 1.
Bilag 3	Sikkerhedsdokument for kolonne 2-virksomheder, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.
Bilag 4	Sikkerhedsrapport for kolonne 3-virksomheder, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.
Bilag 5	Intern beredskabsplan, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, og ekstern beredskabsplan, jf. § 15.
Bilag 6	Sårbarhedsvurdering og sikringsplan, jf. § 11.
Bilag 7	Virksomhedens oplysninger til myndighederne efter et større uheld eller nærved-uheld, jf.§ 12, stk. 3.
Bilag 8	Oplysninger til offentligheden, jf. § 16, stk. 1.
Bilag 9	Tilsyn, jf. §§ 20- 22

Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer1)

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9, § 7 a, stk. 1, § 33, stk. 3, § 35, stk. 2, § 35 d, § 39, stk. 3 og 4, § 67, § 73, stk. 1 og 3, § 79, § 79 b, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 7, 10 og 13, § 79 c, § 80, stk. 1 og 2, § 89 b og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, § 74, stk. 1, § 78 a, stk. 3, og § 80 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved lov nr. 54 af 27. januar 2015, § 33, stk. 1-4, og stk. 6, nr. 2, § 36, stk. 2, og § 70, stk. 4, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014, § 3, nr. 1, 6, 7, 11, 12 og 13, § 3 a, stk. 4, og § 7, stk. 2, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret ved lov nr. 267 af 25. marts 2014, § 1, stk. 6, i lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, og § 23, stk. 1 og 3, i lov om politiets virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren, forsvarsministeren, erhvervs- og vækstministeren og justitsministeren, fastsættes2) :

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler om forebyggelse af større uheld på og omkring risikovirksomheder, herunder enkeltanlæg og oplag, hvor farlige stoffer kan forekomme, samt regler om begrænsning af følgerne af større uheld for menneskers sundhed og for miljøet.

§ 2. Bekendtgørelsen gælder for risikovirksomheder, jf. § 4, nr. 1-3.

Stk. 2. I tvivlstilfælde træffer miljømyndigheden afgørelse om, hvorvidt virksomheden er omfattet af bekendtgørelsen, og i givet fald om risikovirksomheden er en kolonne 2- eller en kolonne 3-virksomhed. Afgørelsen træffes efter høring af de øvrige risikomyndigheder.

§ 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke følgende:

1) Militære anlæg eller lagre.

2) Farer som følge af ioniserende stråling, der hidrører fra stoffer.

3) Transport, omlastning og hermed direkte forbundet midlertidig henstilling af farlige stoffer undervejs, der sker uden for virksomhedens område, herunder transport i faste rørledninger og pumpestationer, med mindre der er tale om følgende:

a) Midlertidig henstilling af farlige stoffer i bygninger.

b) Arealer, der jævnligt anvendes til midlertidig henstilling af farlige stoffer i forbindelse med transport, f.eks. havnearealer og godsbanegårde. Ved opgørelse af stofmængden medregnes ikke den mængde, som befinder sig om bord på et skib.

c) Arealer, hvor farlige stoffer under transport henstilles i mere end 48 timer i sammenhæng, dog mere end 60 timer i sammenhæng på en jernbanegodsterminal eller rangerbanegård.

d) Omlastning undervejs af uemballerede flydende og gasformige stoffer fra skib til jernbanetankvogn eller tankbil og mellem jernbanetankvogn og tankbil. Ved opgørelse af stofmængden medregnes ikke den mængde, som befinder sig om bord på et skib.

4) Udvindingsindustriens aktiviteter i forbindelse med efterforskning, udvinding og forædling af stoffer af mineralsk oprindelse i miner, stenbrud og ved boringer, jf. dog stk. 2.

5) Efterforskning efter og udvinding af mineraler offshore, herunder kulbrinter.

6) Oplagring af gas på underjordiske offshore-anlæg, herunder både egentlige oplagringsanlæg og anlæg, hvor der også foretages efterforskning og udvinding af mineraler, herunder kulbrinter.

7) Deponeringsanlæg, samt underjordisk oplagring af affald, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undtagelsen i stk. 1, nr. 4 og 7, gælder ikke for følgende:

1) Onshore underjordiske gaslagre i naturlige jordlag, akviferer, saltkaverner og nedlagte miner.

2) Kemisk og termisk forædling og hermed forbunden oplagring, der involverer farlige stoffer.

3) Affaldsanlæg til håndtering af tailings, som defineret i bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald, som indeholder farlige stoffer, herunder damme og dæmninger.

§ 4. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Risikovirksomhed: Hele det område, som er under den driftsansvarliges kontrol, og hvor farlige stoffer er til stede i et eller flere anlæg, herunder de fælles eller tilknyttede infrastruktur- og serviceanlæg eller aktiviteter. Risikovirksomheder er enten kolonne 2-virksomheder eller kolonne 3-virksomheder.

2) Kolonne 3-virksomhed: Risikovirksomhed, hvor et eller flere af de farlige stoffer eller kategorier af stoffer, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 1, er til stede i mængder, der er større end eller lig med de angivelser, der fremgår af bilag 1, del 1, kolonne 3, eller bilag 1, del 2, kolonne 3.

3) Kolonne 2-virksomhed: Risikovirksomhed, der ikke er omfattet af nr. 2, og

a) hvor et eller flere af de farlige stoffer eller kategorier af stoffer, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 1, er til stede i mængder, der er større end eller lig med de angivelser, der fremgår af bilag 1, del 1, kolonne 2, eller bilag 1, del 2, kolonne 2, eller

b) som har anlæg eller oplag, der ligger nærmere end 200 meter fra boligområder, institutioner eller tilsvarende arealanvendelse, hvor mange mennesker opholder sig, og hvor chlor eller ammoniak er til stede på de pågældende anlæg eller i oplag i mængder, der er større end eller lig med fem tons, jf. ()-mærket i bilag 1, del 2, kolonne 2.

4) Naborisikovirksomhed: En risikovirksomhed, der er placeret så tæt på en anden risikovirksomhed, at det øger risikoen for eller følgerne af et større uheld.

5) Anlæg: En teknisk enhed på en risikovirksomhed, enten på eller under jorden, hvor farlige stoffer fremstilles, anvendes, håndteres eller oplagres. Det omfatter alle former for udstyr, bygninger, rørledninger, maskineri, værktøj, private banespor, dokker, kajanlæg til anlægget, moler, depoter og lignende strukturer, herunder flydende, som er nødvendige, for at anlægget kan fungere.

6) Driftsansvarlig: En fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer risikovirksomheden.

7) Farligt stof: Et stof eller en blanding, hvis farekategori er omfattet af bilag 1, del 1, eller som er opført som navngivet stof i bilag 1, del 2, herunder i form af råstof, produkt, biprodukt, reststof eller mellemprodukt.

8) Blanding: En blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flere stoffer.

9) Tilstedeværelse af farlige stoffer: Faktisk eller påregnelig tilstedeværelse af farlige stoffer i virksomheden, eller af farlige stoffer, som det med rimelighed kan forudses kunne blive dannet, såfremt processer, herunder oplagringsaktiviteter, kommer ud af kontrol i et anlæg i virksomheden, i mængder, der er lig med eller større end de i bilag 1, del 1 eller del 2, anførte tærskelmængder.

10) Større uheld: En hændelse, f.eks. udslip, brand eller eksplosion af større omfang, som skyldes ukontrollerede hændelsesforløb under driften af en risikovirksomhed, og som straks eller senere medfører alvorlig fare for menneskers sundhed eller miljøet i eller uden for virksomheden, og hvori et eller flere farlige stoffer indgår.

11) Nærved-uheld: Ukontrolleret hændelse, som ikke har udviklet sig til et større uheld, men hvorom det med rimelighed kan antages, at den på grund af sin karakter eller svigt af forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger kunne have udviklet sig til et større uheld.

12) Fare: Den iboende egenskab ved et farligt stof eller en fysisk tilstand, som kan forårsage skade på menneskers sundhed eller miljøet.

13) Risiko: Sandsynligheden for, at en bestemt konsekvens indtræffer inden for en nærmere bestemt periode eller under nærmere bestemte omstændigheder.

14) Lager: Tilstedeværelse af en mængde farlige stoffer med henblik på opmagasinering, sikker forvaring eller oplagring.

15) Den berørte offentlighed: Den del af offentligheden, som berøres eller sandsynligvis vil blive berørt af, eller som har en interesse i, beslutninger, der træffes om planlægning af nye risikovirksomheder, væsentlige ændringer af risikovirksomheder eller nye projekter i nærheden af risikovirksomheder, hvis placeringen eller projektet kan øge risikoen for eller følgerne af et større uheld. I denne forbindelse anses foreninger og organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 100, for at have en interesse.

16) Tilsyn: Enhver handling, herunder besøg på virksomhedens område, enhver kontrol af interne foranstaltninger, systemer og rapporter og opfølgningsdokumenter samt enhver nødvendig opfølgning, som iværksættes af eller på vegne af en myndighed med det formål at kontrollere og fremme virksomheders overholdelse af kravene i denne bekendtgørelse.

17) Forsætlig skadevoldende handling: En handling, der har karakter af et angreb mod risikovirksomheden, som er omfattet af straffelovens § 114, stk. 1, eller ulovlig indtrængen på risikovirksomheden med henblik på tyveri af farlige stoffer med det formål at anvende disse til en handling, som er omfattet af straffelovens § 114, stk. 1.

18) Sikringsforanstaltninger: De foranstaltninger, som risikovirksomheden foretager for at imødegå de trusler og sårbarheder, som er identificerede i sårbarhedsvurderingen.

19) Risikomyndighederne:

a) Kommunalbestyrelsen, når den er godkendelses- og tilsynsmyndighed i sager efter miljøbeskyttelsesloven (miljømyndighed), godkendelses- og tilsynsmyndighed i sager efter beredskabsloven og tilladelses- og tilsynsmyndighed i sager efter lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.

b) Miljøstyrelsen, når den er godkendelses- og tilsynsmyndighed i sager efter miljøbeskyttelsesloven (miljømyndighed).

c) Arbejdstilsynet som den myndighed, der fører kontrol med arbejdsmiljøet efter lov om arbejdsmiljø, og herunder, når tilsynet er afgørelses- og tilsynsmyndighed efter bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer.

d) Politiet, når politiet er tilladelses- og tilsynsmyndighed i sager efter lov om våben og eksplosivstoffer.

e) Justitsministeriet, når justitsministeren er tilladelsesmyndighed i sager efter lov om våben og eksplosivstoffer.

f) Beredskabsstyrelsen i godkendelsessager efter beredskabsloven, hvor den fastsætter vilkår, jf.§ 6, stk. 2 og 3, og når styrelsen er tilsynsmyndighed i sager efter lov om våben og eksplosivstoffer.

g) Sikkerhedsstyrelsen, når den er tilladelses- og tilsynsmyndighed i sager efter lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.

20) Miljømyndigheden: Godkendelses- og tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelsesloven, jf. lovens kapitel 5 og 9, for den pågældende risikovirksomhed.

21) Planmyndigheden: Den planlæggende myndighed efter planloven.

Kapitel 2

Hensigtsmæssig placering af risikovirksomhed m.v. og samarbejde med planmyndighed

§ 5. Miljømyndigheden skal i sager om etablering eller væsentlig ændring af en risikovirksomhed, som skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, jf. § 8 i denne bekendtgørelse, vurdere, om virksomheden er hensigtsmæssigt placeret, jf. også reglerne herom i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed. Til brug for denne vurdering skal miljømyndigheden indhente en udtalelse fra planmyndigheden, hvis ikke en sådan udtalelse i øvrigt tilvejebringes efter reglerne herom i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed, jf. også § 13, stk. 2, i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. En risikomyndighed skal underrette de øvrige risikomyndigheder og planmyndigheden, hvis den bliver opmærksom på ny viden eller nye oplysninger om virksomheden eller dens omgivelser, som medfører, at virksomheden må antages at udgøre en øget risiko for større uheld i forhold til, hvad der tidligere har været vurderet.

Kapitel 3

Generelle retningslinjer om risikovirksomheder, der er omfattet af beredskabsloven

§ 6. Risikovirksomheder, der er omfattet af beredskabslovens kapitel 7, og som opbevarer, anvender eller fremstiller brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand kan medføre en risiko for personer, ejendom eller miljøet, i mængder, der er større end eller lig med de mængder, der er angivet i bilag 1, skal efter beredskabslovens § 34, stk. 1, godkendes af kommunalbestyrelsen med henblik på at forebygge eller formindske brandfare, og for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Beredskabsstyrelsen fastsætter vilkår for kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. stk. 1, af kolonne 3-virksomheder i følgende tilfælde:

1) Når risikovirksomheden samtidig er omfattet af andre regler fastsat efter beredskabslovens § 33, stk. 1, og det i de pågældende regler er bestemt, at virksomheden skal godkendes på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen.

2) Når risikovirksomheden ikke samtidig er omfattet af andre regler, fastsat efter beredskabslovens § 33, stk. 1.

Stk. 3. Beredskabsstyrelsen fastsætter vilkår for kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. stk. 1, af kolonne 2-virksomheder, når virksomheden samtidig er omfattet af andre regler fastsat i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 1, og det i de pågældende regler er bestemt, at virksomheden skal godkendes på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved godkendelse af kolonne 2-virksomheder, der ikke samtidig er omfattet af andre regler fastsat efter beredskabslovens § 33, stk. 1, indhente en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, inden den træffer afgørelse.

Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke for risikovirksomheder eller dele heraf i følgende tilfælde:

1) Virksomheder, der er omfattet af § 4, nr. 3, litra b.

2) Virksomheder, der opbevarer gasolie (herunder dieselolie, fyringsolie og gasolieblandinger) med et flammepunkt over 55 °C og højst 60 °C i jorddækkede tanke.

Kapitel 4

Risikovirksomheders generelle forpligtelser

§ 7. Risikovirksomheder skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge større uheld og begrænse virkningerne for mennesker og miljø af sådanne uheld. Virksomhederne skal herunder

1) udarbejde en forebyggelsesplan, der angiver virksomhedens overordnede mål og handlingsprincipper, ledelsens rolle og ansvar samt indsatsen for løbende at reducere risikoen for større uheld,

2) på systematisk måde sikre, at planen gennemføres ved hjælp af hensigtsmæssige midler, strukturer og ledelsessystemer, som for kolonne 3-virksomheders vedkommende udgøres af et sikkerhedsledelsessystem, og

3) redegøre for forebyggelsesplanen og gennemførelsen heraf i sikkerhedsdokumentet (kolonne 2-virksomheder) eller sikkerhedsrapporten (kolonne 3-virksomheder) efter de retningslinjer, der er angivet i henholdsvis bilag 3 og bilag 4.

Stk. 2. Risikovirksomheder er til enhver tid forpligtet til at godtgøre over for risikomyndighederne, at de har truffet alle nødvendige foranstaltninger, som er fastsat i denne bekendtgørelse. Kolonne 2-virksomheder skal gennemføre de foranstaltninger, der fremgår af virksomhedens sikkerhedsdokument. Kolonne 3-virksomheder skal gennemføre de foranstaltninger, der fremgår af virksomhedens sikkerhedsrapport.

Stk. 3. Risikovirksomheder skal yde risikomyndighederne enhver bistand, der er nødvendig, for at disse kan gennemføre de tilsyn, jf. § 21, og indhente de oplysninger, de har brug for til varetagelsen af deres opgaver efter denne bekendtgørelse.

§ 8. En risikovirksomhed skal inden etablering eller væsentlig ændring, jf. stk. 3, og samtidig med ansøgning om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, og hvor det er relevant efter denne bekendtgørelses § 6, stk. 1, indsende følgende til kommunalbestyrelsen:

1) En anmeldelse med de oplysninger, som er nævnt i bilag 2.

2) Sikkerhedsdokument (kolonne 2-virksomheder) eller sikkerhedsrapport (kolonne 3-virksomheder). Sikkerhedsdokumentet for en kolonne 2-virksomhed skal udarbejdes efter retningslinjerne i bilag 3. Sikkerhedsrapporten for en kolonne 3-virksomhed skal udarbejdes efter retningslinjerne i bilag 4.

Stk. 2. En kolonne 3-virksomhed skal desuden fremsende følgende sammen med de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger:

1) En intern beredskabsplan med de oplysninger, som er nævnt i bilag 5, del 1, og som er udarbejdet efter høring af virksomhedens ansatte og af tredjemands ansatte, som jævnligt opholder sig på virksomheden. Beredskabsplanen har til formål:

a) at styre uheldsforløbet og iværksætte foranstaltninger i selve virksomheden med henblik på begrænsning af skader på mennesker, miljøet og ejendom,

b) genoprette og rense miljøet efter uheld, og

c) at sikre, at politiet og kommunalbestyrelsen får tilstrækkelige oplysninger i tilfælde af uheld.

2) Oplysninger til brug for politiets og kommunalbestyrelsens udarbejdelse af en ekstern beredskabsplan, jf.§ 15.

Stk. 3. Ved væsentlig ændring forstås i forhold til denne bestemmelse ændring af en risikovirksomhed, et anlæg, et lager eller en proces eller farlige stoffers karakter, fysiske tilstand eller mængde, der kan øge risikoen for større uheld, herunder ændring eller udvidelse af en bestående kolonne 2-virksomhed, som indebærer, at virksomheden bliver en kolonne 3-virksomhed.

Stk. 4. En virksomhed, der bliver risikovirksomhed alene som følge af en ændret klassificering af farlige stoffer, eller en risikovirksomhed, der ændrer status fra kolonne 2-virksomhed til kolonne 3- virksomhed eller omvendt, alene som følge af en ændret klassificering af farlige stoffer, skal indsende de oplysninger, som er nævnt i § 8, stk. 1 og 2, til kommunalbestyrelsen, senest to år efter, at klassificeringen er ændret. Dog skal anmeldelse, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, indsendes, og forebyggelsesplan udarbejdes, jf.§ 7, stk. 1, nr. 1, senest et år efter at klassificeringen er ændret. Sådan en virksomhed, som ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal indsende ansøgning om miljøgodkendelse, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, senest to år efter, at klassificeringen er ændret.

Stk. 5. En virksomhed, der er omfattet af stk. 4, skal indsende en sårbarhedsvurdering, som nævnt i § 11, stk. 1, senest to år efter, at klassificeringen er ændret, som medfører, at virksomheden bliver omfattet af denne bekendtgørelse som kolonne-3-virksomhed.

§ 9. Hvis der ud over de tilfælde, som er nævnt i § 8, sker en ændring i risikovirksomheden, der vil kunne indvirke på risikoen for større uheld, skal virksomheden gennemgå og om nødvendigt ajourføre de oplysninger, der er nævnt i § 8, stk. 1 og 2, samt forebyggelsesplanen. Også ændringer i virksomhedens navne- eller adresseoplysninger, skal ajourføres i anmeldelsen, jf. bilag 2, nr. 1 og 2.

Stk. 2. Risikovirksomheden skal underrette miljømyndigheden om ændringerne i virksomheden, før de foretages, og indsende eventuelle ajourføringer, jf. stk. 1. Tilsvarende skal virksomheden straks underrette miljømyndigheden, hvis virksomheden permanent lukkes, eller hvis de aktiviteter, der medfører, at virksomheden er omfattet af denne bekendtgørelse, ophører.

§ 10. Risikovirksomheder skal regelmæssigt og mindst hvert femte år gennemgå og om nødvendigt ajourføre sikkerhedsdokumentet (kolonne 2-virksomheder) eller sikkerhedsrapporten (kolonne 3-virksomheder). Gennemgang og eventuel ajourføring skal desuden finde sted efter større uheld på virksomheden eller på anmodning fra risikomyndighederne eller på virksomhedens eget initiativ, når nye forhold eller ny teknologisk viden om sikkerhedsspørgsmål begrunder det, herunder viden opnået gennem analyser af uheld eller, i det omfang det er muligt, nærved-uheld og ny viden om risikovurdering. Virksomheden udarbejder på anmodning fra en risikomyndighed den ændrede udgave af sikkerhedsdokumentet eller sikkerhedsrapporten eller dele heraf, som er omtalt i § 16, stk. 3.

Stk. 2. Risikovirksomheder skal regelmæssigt og mindst hvert femte år gennemgå og om nødvendigt ajourføre forebyggelsesplanen, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 3. Kolonne 3-virksomheder skal gennemgå, afprøve og om nødvendigt ajourføre den interne beredskabsplan regelmæssigt, dog mindst hvert tredje år, efter aftale med risikomyndighederne.

Stk. 4. Risikovirksomheden skal sende ajourført sikkerhedsdokument, sikkerhedsrapport eller dele heraf samt intern beredskabsplan til miljømyndigheden umiddelbart efter ajourføringen. Hvis gennemgangen af dokumenterne ikke har givet virksomheden anledning til ajourføring, skal virksomheden give miljømyndigheden meddelelse herom.

Stk. 5. De i stk. 1 – 3 angivne minimumsfrister for gennemgang og eventuel ajourføring af henholdsvis sikkerhedsdokument, sikkerhedsrapport, forebyggelsesplan og intern beredskabsplan skal regnes fra datoen for risikovirksomhedens seneste fremsendelse af det dokument, eller for den meddelelse om, at virksomheden ikke finder anledning til ajourføring, som har ligget til grund for risikomyndighedernes afgørelse eller konklusion, jf. § 13, stk. 5.

§ 11. Med henblik på at forebygge forsætlige skadevoldende handlinger skal kolonne 3-virksomheder udarbejde en vurdering af virksomhedens sårbarhed efter retningslinjerne i bilag 6, del 1. Virksomheden sender sårbarhedsvurderingen til politiet til godkendelse før virksomhedens etablering.

Stk. 2. Politiet kan på baggrund af den godkendte sårbarhedsvurdering beslutte, at kolonne 3-virksomheden inden for en fastsat frist og efter retningslinjerne i bilag 6, del 2, skal

1) udarbejde en sikringsplan og

2) udpege en sikringsansvarlig.

Stk. 3. Kolonne 3-virksomheden skal sende sikringsplanen til politiet til godkendelse. Politiet hører inden godkendelse af sikringsplanen relevante myndigheder. Høringen kan undlades eller begrænses, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige sikkerhedsmæssige hensyn, herunder hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser.

Stk. 4. Med mindre andet fremgår af godkendelsen af sikringsplanen, skal kolonne 3-virksomheden senest 6 måneder efter datoen for godkendelsen gennemføre de sikringstiltag, der fremgår af sikringsplanen.

Stk. 5. Kolonne 3-virksomheden skal regelmæssigt og mindst hvert femte år, eller i øvrigt, når der sker ajourføring af sikkerhedsrapporten, jf. §§ 9 eller 10, gennemgå og om nødvendigt ajourføre sårbarhedsvurderingen og sikringsplanen, hvis en sådan er udarbejdet. Sårbarhedsvurderingen og sikringsplanen skal fremsendes til politiet umiddelbart efter ajourføringen. Politiet orienterer i fornødent omfang de øvrige risikomyndigheder om den ajourførte sårbarhedsvurdering og sikringsplan.

Stk. 6. Kolonne 3-virksomheden skal sikre, at sikringsplanen effektivt afprøves ved afholdelse af øvelser mindst én gang hvert kalenderår, eller i øvrigt efter politiets nærmere bestemmelse herom. Virksomheden udarbejder en øvelsesevaluering, som sendes til politiet senest tre måneder efter øvelsens afslutning.

Stk. 7. Politiet kan meddele kolonne 3-virksomheden påbud om ændring af sårbarhedsvurderingen og sikringsplanen, når

1) det på baggrund af en konkret trusselsvurdering skønnes nødvendigt for at forebygge forsætlige skadevoldende handlinger, eller

2) der ved ajourføring, øvelser, tilsyn eller lignende konstateres utilstrækkelig sikring i den godkendte sikringsplan i forhold til potentielle skadevoldende handlinger eller fejl og mangler i øvrigt.

Stk. 8. Politiet foretager regelmæssigt tilsyn med kolonne 3-virksomhedens overholdelse af sikringsplanen. Politiet kan herunder afprøve effektiviteten af godkendte sikringsplaner og foretage uanmeldte tilsyn.

Stk. 9. Stk. 1-8 gælder ikke for risikovirksomheder, som er omfattet af bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter.

§ 12. Risikovirksomheder skal ved et større uheld straks alarmere alarmcentralen (telefon 112).

Stk. 2. Kolonne 3-virksomheder skal straks iværksætte den interne beredskabsplan ved et større uheld samt ved en ukontrolleret hændelse, der med rimelighed kan antages at føre til et større uheld.

Stk. 3. Risikovirksomheden skal snarest muligt efter et større uheld eller efter et nærved-uheld, meddele risikomyndighederne og politiet de oplysninger, der fremgår af bilag 7. Virksomheden skal ajourføre oplysningerne, hvis en nærmere undersøgelse viser forhold, som giver anledning til at ændre i de afgivne oplysninger eller de konklusioner, der er draget på grundlag af dem, og meddele de ajourførte oplysninger til risikomyndighederne.

Kapitel 5

Myndighedernes opgaver og samarbejde

§ 13. Administrationen af reglerne i denne bekendtgørelse varetages af risikomyndighederne i samarbejde. Miljømyndigheden koordinerer samarbejdet mellem risikomyndighederne.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen ikke er miljømyndighed, videresender kommunalbestyrelsen kopi af de modtagne oplysninger fra risikovirksomhederne til Miljøstyrelsen. Hvis der er tale om etablering eller væsentlig ændring af en risikovirksomhed, som skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, jf. § 8 i denne bekendtgørelse, skal kommunalbestyrelsen eftersende en udtalelse til Miljøstyrelsen om bl.a. miljømæssige og planmæssige forhold efter reglerne herom i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 3. Miljømyndigheden fremsender oplysninger fra risikovirksomhederne eller kommunalbestyrelsen til de relevante risikomyndigheder og til politiet.

Stk. 4. Risikomyndighederne behandler inden for hver deres område de oplysninger, som risikovirksomheder indsender efter denne bekendtgørelse. Om nødvendigt indhenter risikomyndighederne yderligere oplysninger hos virksomheden efter indbyrdes koordinering.

Stk. 5. Inden for en rimelig frist efter at have modtaget de i § 8, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger, ajourføringer heraf, eller meddelelse efter § 10, stk. 4, om, at virksomheden ikke finder anledning til ajourføring, meddeler hver risikomyndighed sin konklusion eller afgørelse til virksomheden efter reglerne i den lovgivning, som den pågældende myndighed administrerer. Risikomyndighederne fastsætter i den forbindelse om nødvendigt vilkår om eller giver påbud om forholdsregler vedrørende sikkerheden, som virksomheden skal træffe.

Stk. 6. Miljømyndighedens afgørelse indgår i risikovirksomhedens miljøgodkendelse. For kolonne 3-virksomheder kan der kun gives tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder, når de relevante risikomyndigheder inden for hvert deres område konkret har vurderet de sikkerhedsmæssige forhold af betydning for placeringen af virksomheden, oplaget af farlige stoffer og bygningsmæssige forhold.

Kapitel 6

Dominoeffekt

§ 14. Inden for hver deres område identificerer risikomyndighederne, blandt andet på grundlag af de oplysninger, de har modtaget fra risikovirksomhederne, om der er grupper af risikovirksomheder, hvor risikoen for større uheld eller følgerne af større uheld kan være øget på grund af disse virksomheders geografiske placering og nærhed samt deres beholdning af farlige stoffer. De stiller oplysningerne herom til rådighed for de pågældende virksomheder.

Stk. 2. Inden for rammerne af de tilladelses- eller tilsynsordninger, som risikomyndighederne administrerer, stiller myndighederne vilkår om eller påbyder, at virksomheder, omfattet af stk. 1

1) udveksler relevante oplysninger med naborisikovirksomheder, der gør det muligt for dem at tage hensyn til arten og omfanget af den samlede risiko for et større uheld i deres forebyggelsesplaner, ledelsessystemer, sikkerhedsdokumenter, sikkerhedsrapporter og interne beredskabsplaner, og

2) videregiver relevant information til politiet og kommunalbestyrelsen, og til offentligheden, herunder andre nærliggende virksomheder, som ikke er risikovirksomheder.

Stk. 3. Myndighedernes anvendelse af stk. 2 finder sted med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Kapitel 7

Eksterne beredskabsplaner

§ 15. For hver kolonne 3-virksomhed udarbejder politiet og kommunalbestyrelsen en ekstern beredskabsplan med de oplysninger, som er angivet i bilag 5, del 2. Den eksterne beredskabsplan har til formål at beskytte menneskers sundhed, miljøet og ejendomme i tilfælde af større uheld, samt at begrænse og genoprette skader som følge af sådanne uheld. Politiet har ansvar for de dele af planen, der vedrører koordinering af den samlede indsats, herunder i fornødent omfang at sørge for varsling, afspærring, evakuering, bevogtning og andre nødvendige foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen har ansvar for de dele af planen, der vedrører den tekniske ledelse af indsatsen, herunder for at yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet i tilfælde af et større uheld på virksomheden.

Stk. 2. Politiet og kommunalbestyrelsen udarbejder den eksterne beredskabsplan senest to år efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget de oplysninger, som er nævnt i § 8, men inden idriftsætningen af nye kolonne 3-virksomheder eller ændringer i bestående kolonne 3-virksomheder, som giver anledning til ajourføring af planen.

Stk. 3. Politiet og kommunalbestyrelsen giver i forbindelse med udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan eller væsentlige ændringer heraf, jf. stk. 4, den berørte offentlighed lejlighed til at udtale sig om et udkast til planen. Politiet og kommunalbestyrelsen sender udkastet til planen til kolonne 3-virksomheden til orientering, inden det sendes i høring.

Stk. 4. Politiet og kommunalbestyrelsen skal regelmæssigt, dog mindst hvert tredje år, hver på sit ansvarsområde, jf. stk. 1, gennemgå, afprøve og om nødvendigt ajourføre den eksterne beredskabsplan i samarbejde med kolonne 3-virksomheden og alle relevante myndigheder.

Stk. 5. De efter planen bemyndigede iværksætter straks den eksterne beredskabsplan ved større uheld eller ved en ukontrolleret hændelse, der med rimelighed kan antages at føre til et større uheld.

Stk. 6. Politiet og kommunalbestyrelsen kan i samråd og på baggrund af oplysningerne i sikkerhedsrapporten, jf. § 8, med angivelse af begrundelsen herfor, træffe afgørelse om, at der ikke udarbejdes ekstern beredskabsplan for en kolonne 3-virksomhed.

Stk. 7. Politiet koordinerer udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan efter stk. 1-6.

Kapitel 8

Information til offentligheden og andre lande

§ 16. Miljømyndigheden offentliggør de oplysninger, som er nævnt i bilag 8, digitalt jf. § 27. Miljømyndigheden ajourfører oplysningerne, når det er nødvendigt.

Stk. 2. Politiet informerer regelmæssigt og mindst hvert femte år alle personer, som kan blive berørt af et større uheld fra en kolonne 3-virksomhed. Informationen skal give tydelige og forståelige oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger og hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af uheld. Informationen skal gives uopfordret og i den mest hensigtsmæssige form, og skal mindst indeholde de oplysninger, som er nævnt i bilag 8. Informationen skal også gives til de ansvarlige for alle nærliggende bygninger og områder, der benyttes af offentligheden, herunder skoler og hospitaler, samt til naborisikovirksomheder.

Stk. 3. Sikkerhedsdokumentet eller sikkerhedsrapporten, herunder den indeholdte fortegnelse over farlige stoffer i virksomheden, er tilgængelig for offentligheden. Retten til aktindsigt heri finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Hvor risikomyndigheden ikke fuldstændigt kan imødekomme en anmodning om aktindsigt, gør den i stedet en ændret udgave af sikkerhedsdokumentet eller sikkerhedsrapporten tilgængelig for offentligheden, som mindst skal indeholde generelle oplysninger om risikoen for større uheld og om mulige følger for menneskers sundhed og miljøet af sådanne uheld.

§ 17. Hvis det fremgår af den eksterne beredskabsplan for en kolonne 3-virksomhed, at et større uheld kan få grænseoverskridende følger i andre lande, foranlediger Miljøstyrelsen, at den ansvarlige myndighed i det andet land modtager de nødvendige oplysninger til udarbejdelse af beredskabsplaner, fysisk planlægning og oplysning til offentligheden. Hvis der efter § 15, stk. 6, er truffet afgørelse om ikke at udarbejde en ekstern beredskabsplan for en kolonne 3-virksomhed, der er tætbeliggende på et andet lands område, underretter Miljøstyrelsen den ansvarlige myndighed i det andet land om den begrundede afgørelse.

Kapitel 9

Myndighedernes opgaver ved større uheld

§ 18. Hvis et større uheld har fundet sted, skal risikomyndighederne hver på deres område straks i samarbejde med politiet

1) sikre at de akutte forholdsregler samt alle øvrige nødvendige foranstaltninger iværksættes,

2) gennem tilsyn, undersøgelser eller på anden hensigtsmæssig måde indhente de oplysninger, der er nødvendige for en fuldstændig analyse af de tekniske, organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter af uheldet,

3) vurdere behovet for fremtidige forebyggende foranstaltninger,

4) pålægge virksomheden at træffe alle nødvendige afhjælpende og forebyggende foranstaltninger, og

5) underrette de personer, der med sandsynlighed vil blive berørt, om det uheld, der har fundet sted og, hvis det er relevant, om de foranstaltninger, der er truffet for at mindske følgerne af det.

§ 19. Når kommunalbestyrelsen er miljømyndighed, underretter denne snarest Miljøstyrelsen om større uheld.

Kapitel 10

Tilsyn

§ 20. Miljøstyrelsen udarbejder efter forhandling med Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sikkerhedsstyrelsen og Rigspolitiet en overordnet tilsynsplan, der omfatter alle risikovirksomheder i Danmark. Tilsynsplanen indeholder de punkter, som fremgår af bilag 9, del 3. Miljøstyrelsen ajourfører tilsynsplanen regelmæssigt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen bidrager med oplysninger, jf. bilag 9, del 3, punkt 3-5, til brug for udarbejdelsen af tilsynsplanens fortegnelser over risikovirksomheder inden for kommunens geografiske område, og den indsender regelmæssigt oplysninger til Miljøstyrelsen om ændringer i fortegnelserne, jf. § 27.

Stk. 3. Miljøstyrelsen offentliggør et udkast til tilsynsplan, ajourføringer heraf eller ændringer digitalt og oplyser samtidig, at enhver har ret til at kommentere udkastet inden for en frist på 4 uger. Miljøstyrelsen sender samtidig med offentliggørelsen udkastet til alle kommunalbestyrelser med anmodning om bemærkninger.

Stk. 4. Efter høringsfristens udløb foretager Miljøstyrelsen de nødvendige ændringer og stiller tilsynsplanen digitalt til rådighed for offentligheden.

Stk. 5. Ved mindre væsentlige ændringer eller ajourføringer af tilsynsplanen finder stk. 3 og 4 ikke anvendelse, og planen kan stilles digitalt til rådighed for offentligheden umiddelbart efter ændringen eller ajourføringen.

§ 21. Risikomyndighederne fører inden for hvert deres område tilsyn med risikovirksomhedernes overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse. Meddelelse af påbud og forbud sker efter reglerne i den lovgivning, som den pågældende myndighed administrerer. Tilsynet med forhold, der reguleres efter denne bekendtgørelse, skal ske med udgangspunkt i tilsynsplanen og på grundlag af et tilsynsprogram for planlagte tilsyn, jf. bilag 9, del 1, og efter retningslinjerne for øvrige tilsyn, jf. bilag 9, del 2.

§ 22. Senest to måneder efter et tilsyn meddeler hver risikomyndighed virksomheden de konklusioner, den har draget, og hvilke foranstaltninger, den eventuelt finder nødvendig. Risikomyndighederne kan, hvor det er relevant, meddele deres konklusioner i en fælles tilsynsrapport.

Stk. 2. Inden for hver deres område sikrer de enkelte risikomyndigheder, at den driftsansvarlige iværksætter alle de nødvendige foranstaltninger inden for en rimelig frist efter modtagelse af myndighedernes konklusioner.

§ 23. Risikomyndighederne undlader at godkende eller forbyder, hver på deres område og efter reglerne i den lovgivning, der ligger til grund for deres afgørelser, idriftsætning eller fortsat drift af risikovirksomheden, hvis de foranstaltninger, som virksomheden har truffet, er klart utilstrækkelige til at forebygge eller begrænse større uheld. Det gælder også, hvis virksomheden i væsentlig grad har undladt at træffe nødvendige foranstaltninger, som myndighederne har påbudt virksomheden efter tilsyn.

Kapitel 11

Administrative bestemmelser

§ 24. For afgørelser meddelt efter denne bekendtgørelse gælder tillige de administrative bestemmelser, der fremgår af den lovgivning, der har dannet grundlag for afgørelsen.

§ 25. Kommunalbestyrelsen sender de oplysninger til Miljøstyrelsen, som styrelsen anmoder om, med henblik på afrapportering til EU-Kommissionen, jf. § 27.

§ 26. Risikovirksomhedernes indsendelse af de i § 8, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger, skal, når indsendelsen finder sted samtidig med ansøgning om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, ske efter de retningslinjer, herunder om anvendelse af digitale løsninger, som er angivet i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed. Dette gælder dog ikke ansøgningen om godkendelse efter beredskabslovens § 34, stk. 1.

§ 27. Kommunalbestyrelsens afgivelse af de i § 20, stk. 2, og § 25 nævnte oplysninger og offentliggørelse af de i § 16, stk. 1, nævnte oplysninger skal ske ved anvendelse af den digitale løsning og i det format, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed.

Kapitel 12

Klage

§ 28. Afgørelser, der træffes efter denne bekendtgørelse, kan påklages efter reglerne i den lovgivning, der har ligget til grund for afgørelsen.

Kapitel 13

Straf

§ 29. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, med bøde den, der,

1) overtræder § 7, stk. 1-3, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1-3, § 12, stk. 1-3, § 26, stk. 1, eller

2) undlader at afgive oplysninger efter § 8, stk. 1, 2 og 4, § 9, stk. 2, § 10, stk. 4, § 12, stk. 3, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1 og 2, eller § 33, stk. 1 og 2.

Stk. 2. På samme vis straffes efter beredskabslovens § 70, stk. 4, med bøde den, der

1) overtræder § 7, stk. 1-3, § 12, stk. 1-3,

2) undlader at ansøge om godkendelse efter § 6, stk. 1, eller

3) overtræder vilkår i en godkendelse meddelt efter § 6, stk. 1.

Stk. 3. På samme vis straffes efter § 7, stk. 2, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler med bøde den, der overtræder § 7, stk. 1-3, eller § 12, stk. 1-3.

Stk. 4. På samme vis straffes efter politilovens § 23, stk. 3, med bøde den, der

1) overtræder § 11, stk. 4-6, § 12, stk. 1-3,

2) undlader at indsende en sårbarhedsvurdering efter § 8, stk. 5, § 11, stk. 1, § 31, stk. 3, § 32, stk. 3, § 33, stk. 3, eller en sikringsplan efter § 11, stk. 3,

3) undlader at efterkomme påbud efter § 11, stk. 7, eller

4) ikke giver politiet adgang til at foretage tilsyn efter § 11, stk. 8.

Stk. 5. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 6. Straffen efter stk. 3 kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil 2 år.

Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer ophæves.

Stk. 3. Anmeldelser, sikkerhedsdokumenter, sikkerhedsrapporter, beredskabsplaner og oplysninger til offentligheden, udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, eller tidligere regler, bevarer deres gyldighed, indtil de skal fornys efter reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 31. Risikovirksomheder, der var omfattet af bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006, og som ikke ved denne bekendtgørelses ikrafttrædelse ændrer status fra kolonne 2-virksomhed til kolonne 3- virksomhed eller omvendt, skal senest den 1. november 2016 fremsende de oplysninger, som er nævnt i § 8, stk. 1 og 2, til kommunalbestyrelsen. Fremsendelsen kan ske i form af ajourføring af allerede indsendte oplysninger, så de opfylder de indholdsmæssige krav til oplysninger, som er beskrevet i § 8.

Stk. 2. Oplysninger, fremsendt efter stk. 1, erstatter ikke den regelmæssige ajourføring, som virksomheden skal foretage efter § 10.

Stk. 3. Kolonne 3-virksomheder, der er omfattet af stk. 1 skal senest den 1. juni 2017 indsende en sårbarhedsvurdering, som nævnt i § 11, stk. 1.

§ 32. Virksomheder, der ikke var omfattet af bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006, men som bliver risikovirksomhed ved denne bekendtgørelses ikrafttrædelse, skal indsende de oplysninger, som er nævnt i § 8, stk. 1 og 2, til kommunalbestyrelsen, senest den 1. juni 2017, jf. dog stk. 2. Dog skal anmeldelse, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, indsendes og forebyggelsesplan udarbejdes, jf.§ 7, stk. 1, nr. 1, senest den 1. november 2016, jf. dog stk. 2. Sådanne virksomheder, som ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal indsende ansøgning om miljøgodkendelse, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, senest den 1. juni 2017.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal virksomheder, der alene som følge af en ændret klassificering af farlige stoffer, der er sket i perioden fra den 1. juni 2015 til den 30. april 2016, er blevet omfattet af denne bekendtgørelse, først senest to år efter at klassificeringen er ændret, indsende de oplysninger, der er nævnt i § 8, stk. 1 og 2, til kommunalbestyrelsen. Dog skal anmeldelse, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, indsendes og forebyggelsesplan udarbejdes, jf.§ 7, stk. 1, nr. 1, senest den 1. november 2016, hvis klassificeringen er ændret før den 1. november 2015 og ellers senest et år efter, at klassificeringen er ændret. Virksomheder, som ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal indsende ansøgning om miljøgodkendelse, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, senest to år efter, at klassificeringen er ændret.

Stk. 3. Risikovirksomheder, der er omfattet af stk. 1, og som ved denne bekendtgørelses ikrafttrædelse bliver kolonne 3-virksomhed, skal senest den 1. juni 2017 indsende en sårbarhedsvurdering, som nævnt i § 11, stk.1. For virksomheder, der er omfattet af stk. 2, gælder fristen på to år, som er nævnt i stk. 2, tilsvarende med hensyn til sårbarhedsvurderingen.

§ 33. Risikovirksomheder, der var omfattet af bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006, men som ved denne bekendtgørelses ikrafttrædelse ændrer status fra kolonne 2-virksomhed til kolonne 3- virksomhed eller omvendt, skal indsende de oplysninger, som er nævnt i § 8, stk. 1 og 2, til kommunalbestyrelsen, senest den 1. juni 2017, jf. dog stk. 2. Dog skal anmeldelse, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, indsendes og forebyggelsesplan udarbejdes, jf.§ 7, stk. 1, nr. 1, senest den 1. november 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal virksomheder, der alene som følge af en ændret klassificering af farlige stoffer, der er sket i perioden fra den 1. juni 2015 til den 30. april 2016, har ændret status fra kolonne 2-virksomhed til kolonne 3- virksomhed eller omvendt, først senest to år efter at klassificeringen er ændret, indsende de oplysninger, der er nævnt i § 8, stk. 1 og 2, til kommunalbestyrelsen. Dog skal anmeldelse, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, indsendes og forebyggelsesplan udarbejdes, jf.§ 7, stk. 1, nr. 1, senest den 1. november 2016, hvis klassificeringen er ændret før den 1. november 2015 og ellers senest et år efter, at klassificeringen er ændret. Virksomheder, som ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal indsende ansøgning om miljøgodkendelse, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, senest to år efter, at klassificeringen er ændret.

§ 34. Myndighedernes pligter efter denne bekendtgørelse gælder først efterhånden, som myndighederne i overensstemmelse med de angivne frister modtager de oplysninger fra virksomhederne, som er nødvendige for varetagelsen af deres administrative opgaver.

§ 35. Verserende sager om ajourføring af anmeldelse, sikkerhedsdokumenter, sikkerhedsrapporter og interne beredskabsplaner, kan færdigbehandles af myndighederne på baggrund af oplysninger, som virksomhederne var pligtige til at indsende efter de hidtil gældende regler, indtil disse oplysninger skal ajourføres efter reglerne i dette kapitel.

§ 36. Oplysninger, som myndighederne modtager efter §§ 31 - 33 behandles i øvrigt af myndighederne efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Miljø- og Fødevareministeriet, den 25. april 2016

Esben Lunde Larsen

/ Michel Schilling

Bilag 1

Farlige stoffer

Dette bilag gælder ved tilstedeværelsen af farlige stoffer på virksomheder og angiver tærskelmængder for, hvornår bekendtgørelsen skal anvendes, og om en virksomhed i givet fald er kolonne 2- eller kolonne 3-virksomhed, jf. § 4, nr. 1-3, og dermed underlagt bekendtgørelsens regler for henholdsvis kolonne 2- og kolonne 3-virksomheder.

Farlige stoffer, der er omfattet af farekategorierne opført i dette bilags del 1, er underlagt tærskelmængderne fastsat i del 1, medmindre stofferne er opført blandt de navngivne stoffer i del 2. Stoffer, der er opført blandt de navngivne stoffer i del 2, er underlagt tærskelmængderne fastsat i del 2.

For henvisning til klassificeringsregler og definition af fast stof, gas og væske, se note 1.

For vejledning med hensyn til blandinger, se også note 2.

For yderligere vejledning om anvendelse af tærskelmængder, jf. nedenfor i bilagets del 1 og del 2, og regler for summering af risikokvotienter, se noterne 3, 4, 5 og 6.

Del 1

Kategorier af farlige stoffer

Denne del omfatter alle farlige stoffer, der falder ind under farekategorierne i kolonne 1:

Kolonne 1	Kolonne 2	Kolonne 3
Farekategorier i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008	Tærskelmængde (tons) for farlige stoffer, jf. § 4, nr. 2-3:

Afsnit H — SUNDHEDSFARER
H1 AKUT TOKSISK kategori 1, alle eksponeringsveje	5	20
H2 AKUT TOKSISK – Kategori 2, alle eksponeringsveje – Kategori 3, eksponering via indånding (jf. note 7)	50	200
H3 SPECIFIK MÅLORGANTOKSICITET (STOT) – ENKELT EKSPONERING STOT SE kategori 1	50	200

Afsnit P — FYSISKE FARER
P1a EKSPLOSIVER (jf. note 8) – Ustabile eksplosiver eller – Eksplosiver, underklasse 1.1, 1.2, 1.3, 1.5 eller 1.6, eller	10	50
– Stoffer eller blandinger, som har eksplosive egenskaber efter metode A. 14 i forordning (EF) nr. 440/2008 (jf. note 9) og ikke tilhører fareklasserne Organiske peroxider eller Selvreaktive stoffer og blandinger
P1b EKSPLOSIVER (jf. note 8) Eksplosiver, underklasse 1.4 (jf. note 10)	50	200
P2 BRANDFARLIGE GASSER Brandfarlige gasser, kategori 1 eller 2	10	50
P3a BRANDFARLIGE AEROSOLER (jf. note 11.1) Brandfarlige aerosoler i kategori 1 eller 2, som indeholder brandfarlige gasser i kategori 1 eller 2 eller brandfarlige væsker i kategori 1. Mængder er angivet i netto-værdier.	150	500
P3b BRANDFARLIGE AEROSOLER (jf. note 11.1) Brandfarlige aerosoler i kategori 1 eller 2, som ikke indeholder brandfarlige gasser i kategori 1 eller 2 eller brandfarlige væsker i kategori 1 (jf. note 11.2). Mængder er angivet i netto-værdier.	5 000	50 000
P4 OXIDERENDE GASSER Oxiderende gasser, kategori 1	50	200
P5a BRANDFARLIGE VÆSKER – Brandfarlige væsker, kategori 1, eller – Brandfarlige væsker i kategori 2 eller 3, der holdes på en temperatur over deres kogepunkt, eller – Andre væsker med et flammepunkt på ≤ 60 °C, der holdes på en temperatur over deres kogepunkt (jf. note 12)	10	50
P5b BRANDFARLIGE VÆSKER – Brandfarlige væsker i kategori 2 eller 3, hvis særlige procesomstændigheder, såsom højt tryk og høj temperatur, kan skabe risiko for større uheld, eller – Andre væsker med et flammepunkt på ≤ 60 °C, hvis særlige procesomstændigheder, såsom højt tryk eller høj temperatur, kan skabe risiko for større uheld (jf. note 12)	50	200
P5c BRANDFARLIGE VÆSKER Brandfarlige væsker, kategori 2 eller 3, ikke omfattet af P5a og P5b	5 000	50 000
P6a SELVREAKTIVE STOFFER OG BLANDINGER og ORGANISKE PEROXIDER Selvreaktive stoffer og blandinger, type A eller B eller Organiske peroxider, type A eller B	10	50
P6b SELVREAKTIVE STOFFER OG BLANDINGER OG ORGANISKE PEROXIDER Selvreaktive stoffer og blandinger, type C, D, E eller F eller Organiske peroxider, type C, D, E eller F	50	200
P7 PYROFORE VÆSKER OG FASTE STOFFER – Pyrofore væsker, kategori 1 – Pyrofore faste stoffer, kategori 1	50	200
P8 OXIDERENDE VÆSKER OG FASTE STOFFER – Oxiderende væsker, kategori 1, 2 eller 3 eller – Oxiderende faste stoffer, kategori 1, 2 eller 3	50	200

Afsnit E — MILJØFARER
E1 Farlig for vandmiljøet, kategori Akut 1 eller Kronisk 1	100	200
E2 Farlig for vandmiljøet, kategori Kronisk 2	200	500

Afsnit O — ANDRE FARER
O1 Stoffer eller blandinger med risikosætning EUH014	100	500
O2 Stoffer og blandinger, som ved kontakt med vand udvikler brandfarlige gasser, kategori 1 (H260)	100	500
O3 Stoffer eller blandinger med risikosætning EUH029	50	200

Del 2

Navngivne farlige stoffer

Kolonne 1	CAS-nummer [1]	Kolonne 2
Farligt stof	CAS-nummer [1]	Tærskelmængde (tons) for farlige stoffer, jf. § 4, nr. 2-3:
1. Ammoniumnitrat (jf. note 13)	—	5 000	10 000
2. Ammoniumnitrat (jf. note 14)	—	1 250	5 000
3. Ammoniumnitrat (jf. note 15)	—	350	2 500
4. Ammoniumnitrat (jf. note 16)	—	10	50
5. Kaliumnitrat (jf. note 17)	—	5 000	10 000
6. Kaliumnitrat (jf. note 18)	—	1 250	5 000
7. Arsenpentaoxid, arsen(V)syre og/eller salte heraf	1303-28-2	1	2
8. Arsentrioxid, arsen(III)syre og/eller salte heraf	1327-53-3		0,1
9. Brom	7726-95-6	20	100
10. Chlor	7782-50-5	10 (5)	25
11. Nikkelforbindelser i pulverform, der kan indåndes: Nikkelmonoxid, nikkeldioxid, nikkelsulfid, trinikkeldisulfid, dinikkeltrioxid	—		1
12. Ethylenimin	151-56-4	10	20
13. Fluor	7782-41-4	10	20
14. Formaldehyd (koncentration ≥ 90 %)	50-00-0	5	50
15. Hydrogen	1333-74-0	5	50
16. Hydrogenchlorid (flydende gas)	7647-01-0	25	250
17. Blyalkyler	—	5	50
18. Flydende brandfarlige gasser, kategori 1 eller 2 (inkl. LPG) og naturgas (jf. note 19)	—	50	200
19. Acetylen	74-86-2	5	50
20. Ethylenoxid	75-21-8	5	50
21. Propylenoxid	75-56-9	5	50
22. Methanol	67-56-1	500	5 000
23. 4,4′-Methylen-bis (2-chloranilin) og/eller salte heraf i pulverform	101-14-4		0,01
24. Methylisocyanat	624-83-9		0,15
25. Oxygen	7782-44-7	200	2 000
26. 2,4-toluendiisocyanat	584-84-9	10	100
2,6-toluendiisocyanat	91-08-7
27. Carbonyldichlorid (phosgen)	75-44-5	0,3	0,75
28. Arsin (arseniktrihydrid)	7784-42-1	0,2	1
29. Phosphin (fosfortrihydrid)	7803-51-2	0,2	1
30. Svovldichlorid	10545-99-0		1
31. Svovltrioxid	7446-11-9	15	75
32. Polychlordibenzofuran og polychlordibenzodioxin (inkl. TCDD), beregnet i TCDD-ækvivalent (jf. note 20)	—		0,001
33. Følgende CARCINOGENER eller blandinger indeholdende følgende carcinogener i koncentrationer på over 5 vægtprocent: 4-Aminobiphenyl og/eller salte heraf, Benzotrichlorid, Benzidin og/eller salte heraf, Bischlormethylether, Chlor-methyl-methylether, 1,2-Dibromethan, Diethylsulfat, Dimethylsulfat, Dimethylcarbamoylchlorid, 1,2-Dibrom-3-chlorpropan, 1,2-Dimethylhydrazin, Dimethylnitrosamin, Hexamethylfosfortriamid, Hydrazin, 2-Naphthylamin og/eller salte heraf, 4-Nitrodiphenyl og 1,3-Propansulton	—	0,5	2
34. Mineralolieprodukter og alternative brændstoffer a) benzin og nafta b) petroleum (herunder jetbrændstof) c) gasolie (herunder dieselolie, fyringsgasolie og gasolieblandinger) d) svær fuelolie e) alternative brændstoffer, der anvendes til de samme formål, og som har lignende egenskaber med hensyn til brandfarlighed og miljøfare som produkterne i litra a)-d)	—	2 500	25 000
35. Vandfri ammoniak	7664-41-7	50 (5)	200
36. Bortrifluorid	7637-07-2	5	20
37. Hydrogensulfid	7783-06-4	5	20
38. Piperidin	110-89-4	50	200
39. Bis(2-dimethylaminoethyl)(methyl)amin	3030-47-5	50	200
40. 3-(2-Ethylhexyloxy)propylamin	5397-31-9	50	200
41. Blandinger [2] af natriumhypochlorit, klassificeret som farlig for vandmiljøet, kategori Akut 1 [H400], indeholdende mindre end 5 % aktivt chlor, og ikke klassificeret under andre risikokategorier i dette bilags del 1.		200	500
42. Propylamin (jf. note 21)	107-10-8	500	2 000
43. Tert-butylacrylat (jf. note 21)	1663-39-4	200	500
44. 2-Methyl-3-butennitril (jf. note 21)	16529-56-9	500	2 000
45. Tetrahydro-3,5-dimethyl-1,3,5,thiadiazin-2-thion (Dazomet) (jf. note 21)	533-74-4	100	200
46. Methylacrylat (jf. note 21)	96-33-3	500	2 000
47. 3-Methylpyridin (jf. note 21)	108-99-6	500	2 000
48. 1-Brom-3-chlorpropan (jf. note 21)	109-70-6	500	2 000

Noter til bilag 1

1.	Stofferne og blandingerne er klassificeret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008.
	Ved »gas« forstås et stof, som
		i)	ved 50 oC har et damptryk på over 300 kPa (absolut), eller
		ii)	ved 20 oC og et standardtryk på 101,3 kPa er fuldstændig gasformigt.
	Ved »væske« forstås et stof eller en blanding, som
		i)	ved 50 oC har et damptryk på højst 300 kPa (3 bar)
		ii)	ikke er fuldstændig gasformig ved 20 oC og et standardtryk på 101,3 kPa, og
		iii)	har et smeltepunkt eller et begyndelsessmeltepunkt på 20 oC eller derunder ved et standardtryk på 101,3 kPa.
	Ved »fast stof« forstås et stof eller en blanding, der ikke svarer til definitionen på væske eller gas.

2.	Blandinger behandles på samme måde som rene stoffer, forudsat at de overholder de koncentrationsgrænser, der i overensstemmelse med deres egenskaber er fastsat i forordning (EF) nr. 1272/2008 eller dens seneste tilpasning til den tekniske udvikling, og medmindre der specifikt er anført en procentvis sammensætning eller anden form for beskrivelse.

3.	Tærskelmængder angivet i bilag 1, del 1 og del 2, er tærskelmængderne pr. virksomhed.
	De mængder, der skal lægges til grund ved anvendelsen af § 4, nr. 2 og 3, er de maksimale mængder, som er eller kan være til stede på et hvilket som helst tidspunkt. Farlige stoffer, der kun er til stede i en virksomhed i mængder svarende til højst 2 % af den anførte tærskelmængde, tages ikke i betragtning ved beregning af den samlede tilstedeværende mængde, hvis de er placeret på en sådan måde i virksomheden, at de ikke kan forårsage et større uheld andetsteds i virksomheden.
	For chlor og ammoniak er under del 2, kolonne 2, angivet en stofmængde i ’()’. Denne mængde skal lægges til grund ved vurderingen af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelsen. Det er tilfældet, hvis anlægget eller oplaget ligger nærmere end 200 meter fra boligområder, institutioner eller tilsvarende arealanvendelse, hvor mange mennesker opholder sig, og hvor chlor eller ammoniak er til stede på de pågældende anlæg eller i oplag i mængder, der er større end eller lig med 5 tons, jf. § 4, nr. 3, litra b. For ammoniakkøleanlæg opgøres mængden ved den maksimale fyldning, hvor anlægget kan opretholde normal drift.

4.	Følgende regler om sammenlægning af kategorier af farlige stoffer (del 1 i dette bilag) og navngivne farlige stoffer (del 2 i dette bilag) anvendes, hvis der på en virksomhed ikke er noget individuelt farligt stof eller blanding til stede i en mængde større end eller lig med de relevante tærskelmængder.
	Sumformlerne nedenfor anvendes til at vurdere, om den samlede mængde af sundhedsfarlige, fysisk farlige eller miljøfarlige stoffer og blandinger er over tærskelmængden for hhv. kolonne 2 og kolonne 3. De skal derfor anvendes i følgende tre tilfælde:

	a)	Sundhedsfare: Til sammenlægning af navngivne farlige stoffer opført i del 2, der falder ind under akut toksiske i kategori 1, 2 eller 3 (indånding) eller STOT SE kategori 1, og kategorier af farlige stoffer, der falder ind under afsnit H, kategori H1-H3 i del 1
	b)	Fysisk fare: Til sammenlægning af navngivne farlige stoffer opført i del 2, der er eksplosiver, brandfarlige gasser, brandfarlige aerosoler, oxiderende gasser, brandfarlige væsker, selvreaktive stoffer og blandinger, organiske peroxider, pyrofore væsker og faste stoffer, oxiderende væsker og faste stoffer, og kategorier af farlige stoffer, der falder ind under afsnit P, kategori P1-P8 i del 1
	c)	Miljøfare: Til sammenlægning af navngivne farlige stoffer opført i del 2, der falder ind under farlige for vandmiljøet i akutte i kategori 1, kroniske i kategori 1 eller 2, og kategorier af farlige stoffer, der falder ind under afsnit E, kategori E1 og E2 i del 1.

	Hvis det farlige stof er nævnt i del 2 om navngivne stoffer, skal tærskelmængden herfra anvendes, ellers anvendes tærskelmængden for den kategori i del 1, der svarer til stoffets klassifikation, jf. CLP.

	Virksomheden er kolonne 3-virksomhed, hvis en af summerne for a), b) eller c) af risikokvotienter for de enkelte stoffer:
	q1/QU1 + q2/QU2 + q3/QU3 + q4/QU4 + q5/QU5 + … er større end eller lig med 1,
	hvor:
	qx = den tilstedeværende mængde farligt stof x, og
	QUX = den relevante tærskelmængde for farligt stof x fra kolonne 3 i del 1 eller fra kolonne 3 i del 2 i dette bilag.
	Den beregnede sum afrundes ikke, når det vurderes, om den er større end eller lig med 1.

	Virksomheden er kolonne 2-virksomhed, hvis en af summerne for a), b) eller c) af risikokvotienter for de enkelte stoffer:
	q1/QL1 + q2/QL2 + q3/QL3 + q4/QL4 + q5/QL5 + … er større end eller lig med 1,
	hvor:
	qx = den tilstedeværende mængde farligt stof x og
	QLX = den relevante tærskelmængde for farligt stof x fra kolonne 2 i del 1 eller fra kolonne 2 i del 2 i dette bilag.
	Den beregnede sum afrundes ikke, når det vurderes, om den er større end eller lig med 1.

	Formlerne ovenfor skal ikke anvendes til vurderingen af, om virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen som følge af reglen i § 4, nr. 3, litra b, jf. ovenfor i note 3.
	Hvis der på en kolonne 2-virksomhed forekommer chlor eller ammoniak, og der samtidig er andre stoffer, som er omfattet af denne bekendtgørelse med samme klassificeringer, så skal der ved beregning af risikokvotienten anvendes den tærskelmængde for ammoniak og chlor, som ikke står i parentes.

5.	Farlige stoffer, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 1272/2008, f.eks. affald, men som ikke desto mindre er til stede eller kan være til stede i en virksomhed, og som, under de betingelser, der hersker i virksomheden, har eller kan have tilsvarende egenskaber med hensyn til muligheden for at forårsage større uheld, henføres under den mest analoge kategori eller navngivne farlige stoftype, som falder ind under denne bekendtgørelses anvendelsesområde.

6.	For farlige stoffer, som på grund af deres egenskaber kan henføres til mere end én kategori, skal de laveste tærskelmængder anvendes i forbindelse med denne bekendtgørelse. Med hensyn til formlen i note 4 skal den laveste tærskelmængde for hver gruppe af kategorier i note 4a), 4b) og 4c), der svarer til den pågældende klassifikation, anvendes.

7.	Farlige stoffer, der er omfattet af Akut Toksisk, kategori 3, via oral indtagelse (H 301), falder ind under H2 AKUT TOKSISK, i de tilfælde, hvor der hverken kan udledes klassifikation som akut indåndingstoksisk eller som akut dermal toksisk, f.eks. fordi der mangler entydige data om indåndingstoksicitet og dermal toksicitet.

8.	Fareklassen "Eksplosiver" omfatter eksplosive artikler (jf. punkt 2.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008). Hvis mængden af det eksplosive stof eller den eksplosive blanding i artiklen kendes, er det den mængde, der lægges til grund ved anvendelsen af denne bekendtgørelse. Hvis mængden af det eksplosive stof eller den eksplosive blanding i artiklen ikke kendes, skal hele artiklen behandles som eksplosiv ved anvendelsen af denne bekendtgørelse.

9.	Det er kun nødvendigt at teste stoffer og blandinger for eksplosive egenskaber, hvis stoffet eller blandingen ved screeningproceduren efter tillæg 6, del 3, i FN's Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Manual of Tests and Criteria [3] er blevet identificeret som værende i besiddelse af potentielt eksplosive egenskaber.

10.	Hvis eksplosiver i underklasse 1.4. pakkes ud eller ompakkes, skal de henføres under P1a, medmindre det kan dokumenteres, at faren stadigvæk svarer til underklasse 1.4, jf. forordning (EF) nr. 1272/2008.

11.	1.	Brandfarlige aerosoler klassificeres i overensstemmelse med Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler [4] (direktivet om aerosoler). De "yderst brandfarlige" og "brandfarlige" aerosoler i direktiv 75/324/EØF svarer til "brandfarlige aerosoler" i henholdsvis kategori 1 eller 2 i forordning (EF) nr. 1272/2008.
	2.	Denne klassificering forudsætter, at det dokumenteres, at aerosolen ikke indeholder brandfarlige gasser i kategori 1 eller 2 eller brandfarlige væsker i kategori 1.

12.	Ifølge punkt 2.6.4.5 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 er det ikke nødvendigt at klassificere væsker med et flammepunkt på over 35 °C i kategori 3, hvis der er opnået negative resultater ved prøvning af opretholdelse af forbrænding i henhold til L. 2, del III, punkt 32, i FN's Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Manual of Tests and Criteria. Dette gælder imidlertid ikke under skærpede omstændigheder, f.eks. høj temperatur eller højt tryk, og disse væsker er derfor omfattet af denne kategori.

13.	Ammoniumnitrat (5000/10000): gødningsstoffer, som kan gå i selvnærende dekomponering.
	Dette gælder for:
	–	gødningsblandinger, eller
	–	sammensatte gødningsstoffer,
	som indeholder ammoniumnitrat sammen med fosfat og/eller kaliumcarbonat, og som kan gå i selvnærende dekomponering i henhold til FN’s Trough-test (jf. FN’s Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Manual of Tests and Criteria, part III, Section 38.2),
	og hvori indholdet af nitrogen afledt af ammoniumnitrat er:
		–	mellem 15,75 [5] og 24,5 [6] vægtprocent og enten med højst i alt 0,4 % brændbare eller organiske stoffer, eller som opfylder kravene i bilag III-2 til forordning (EF) nr. 2003/2003 [7], hvilket betyder, at gødningen ikke betegnes som detonérbar, eller
		–	15,75 vægtprocent eller mindre og brændbare stoffer i ubegrænset omfang.

14.	Ammoniumnitrat (1250/5000): Gødningsstoffer
	Dette gælder for rene gødningsstoffer på basis af ammoniumnitrat og for gødningsblandinger eller sammensatte gødningsstoffer på basis af ammoniumnitrat, som opfylder kravene i bilag III-2 til forordning (EF) nr. 2003/2003, hvilket betyder, at gødningen ikke betegnes som detonérbar, og hvori indholdet af nitrogen afledt af ammoniumnitrat udgør:
	–	over 24,5 vægtprocent, bortset fra blandinger af rene ammoniumnitratbaserede gødningsstoffer med dolomit, kalksten og/eller calciumcarbonat med en renhed på mindst 90 % (se 3. pind),
	–	over 15,75 vægtprocent for blandinger af ammoniumnitrat og ammoniumsulfat eller
	–	over 28 vægtprocent [8] for blandinger af rene ammoniumnitratbaserede gødningsstoffer med dolomit, kalksten og/eller calciumcarbonat med en renhed på mindst 90 %.

15.	Ammoniumnitrat (350/2500): Teknisk kvalitet
	Dette gælder for ammoniumnitrat og ammoniumnitratblandinger, hvori nitrogenindholdet afledt af ammoniumnitrat udgør:
	–	mellem 24,5 og 28 vægtprocent, og som indeholder højst 0,4 % brændbare stoffer, eller
	–	over 28 vægtprocent, og som indeholder højst 0,2 % brændbare stoffer.

	Det gælder også for vandige ammoniumnitratopløsninger, hvori koncentrationen af ammoniumnitrat overstiger 80 vægtprocent.

16.	Ammoniumnitrat (10/50): "off-specs" og gødningsstoffer, der ikke opfylder kravene i detonérbarhedsprøven, (hvilket betyder, at de betegnes som detonérbare).
	Dette gælder for:
	–	off-specs, dvs.:
		–	materialer, der er kasseret under produktionsprocessen, og
		–	ammoniumnitrat og blandinger af ammoniumnitrat, rene gødningsstoffer på basis af ammoniumnitrat og blandingsgødninger og sammensatte gødningsstoffer på basis af ammoniumnitrat som omhandlet i note 14 og 15, som returneres eller er blevet returneret fra slutbrugeren til en producent, et depot for midlertidig oplagring eller et oparbejdningsanlæg, som skal genforarbejde, genvinde eller behandle materialet og stofferne med henblik på sikker brug, fordi de ikke længere opfylder specifikationerne i note 14 og 15, og
	–	gødningsstoffer, der er omhandlet i note 13, første led, og note 14 i dette bilag, og som ikke opfylder kravene i bilag III-2 til forordning (EF) nr. 2003/2003.

17.	Kaliumnitrat (5000/10000):
	Dette gælder for de blandede kaliumnitratbaserede gødninger (i granuleret/prillet form), der har samme fareegenskaber som ren kaliumnitrat.

18.	Kaliumnitrat (1250/5000):
	Dette gælder for de blandede kaliumnitratbaserede gødninger (i krystallinsk form), der har samme fareegenskaber som ren kaliumnitrat.

19.	I denne bekendtgørelse kan opgraderet biogas klassificeres under dette bilags del 2, nr. 18, hvis det er behandlet i overensstemmelse med gældende standarder for renset og opgraderet biogas, der sikrer en kvalitet svarende til naturgas, inklusive indholdet af methan, og har et iltindhold på højst 1 %.


20.	Polychlordibenzofuran og polychlordibenzodioxin
	Mængderne af polychlordibenzofuran og polychlordibenzodioxin beregnes med følgende vægtningsfaktorer:

WHO 2005 TEF
2,3,7,8-TCDD	1	2,3,7,8-TCDF	0,1
1,2,3,7,8-PeCDD	0,5	2,3,4,7,8-PeCDF	0,3
		1,2,3,7,8-PeCDF	0,03
1,2,3,4,7,8-HxCDD 1,2,3,6,7,8-HxCDD 1,2,3,7,8,9-HxCDD	0,1 0,1 0,1	1,2,3,4,7,8-HxCDF 1,2,3,7,8,9-HxCDF 1,2,3,6,7,8-HxCDF 2,3,4,6,7,8-HxCDF	0,1 0,1 0,1 0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDD	0,01	1,2,3,4,6,7,8-HpCDF 1,2,3,4,7,8,9-HpCDF	0,01 0,01
OCDD	0,0003	OCDF	0,001
(T = tetra, Pe = penta, Hx = hexa, Hp = hepta, O = octa)

21. I tilfælde, hvor dette farlige stof omfattes af kategorien P5a Brandfarlige væsker eller P5b Brandfarlige væsker, anvendes de laveste tærskelmængder i forbindelse med denne bekendtgørelse.

[1] CAS-nummeret er kun angivet til orientering.

[2] Forudsat, at blandingen uden indhold af natriumhypochlorit ikke ville blive klassificeret som farlig for vandmiljøet, kategori Akut 1 [H400].

[3] Nærmere retningslinjer for, hvornår testning ikke behøves, findes i beskrivelsen af metode A. 14 i Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008/EF af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets, og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1).

[4] EUT L 147 af 9.6.1975, s. 40

[5] 15,75 vægtprocent nitrogen afledt af ammoniumnitrat svarer til 45 % ammoniumnitrat.

[6] 24,5 vægtprocent nitrogen afledt af ammoniumnitrat svarer til 70 % ammoniumnitrat.

[7] EUT L 304 af 21.11.2003, s. 1 (jf. artikel 27 bilag III-2 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger)

[8] 28 vægtprocent nitrogen afledt af ammoniumnitrat svarer til 80 % ammoniumnitrat.

Bilag 2

Anmeldelse efter § 8, stk. 1, nr. 1.

Anmeldelsen efter § 8, stk. 1, nr. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Virksomhedens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer samt P-nummer, hvis dette findes, og ellers en entydig identifikation af den produktionsenhed/lokalitet, som anmeldelsen gælder.

2) Navn eller stillingsbetegnelse samt telefonnummer på virksomhedens kontaktperson/ansvarlige vedrørende risikoforhold.

3) Tilstrækkelige oplysninger til identifikation af de farlige stoffer eller kategorier af farlige stoffer, det drejer sig om, eller som sandsynligvis vil være til stede. De aktuelle farekategorier (jf. bilag 1) og om muligt CAS nummer for stofferne skal fremgå, f.eks. i form af vedlagte sikkerhedsdatablade.

4) Mængde og fysiske tilstand af de farlige stoffer på virksomheden. Herunder beregning af risikokvotient, som beskrevet i bilag 1, note 4.

5) En alment forståelig beskrivelse af aktivitet eller påtænkt aktivitet på virksomheden, herunder oplag.

6) Oplysninger om forhold i virksomhedens nærmeste omgivelser, som må antages at kunne forårsage et større uheld eller forværre følgerne heraf. Herunder oplysninger, hvis sådanne findes, om naborisikovirksomheder, anlæg, der falder uden for denne bekendtgørelses anvendelsesområde, områder og projekter, der kunne være årsag til eller øge risikoen for eller følgerne af et større uheld eller en dominoeffekt.

Bilag 3

Sikkerhedsdokument for kolonne 2-virksomheder, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.

Kolonne 2-virksomheder udarbejder et sikkerhedsdokument med henblik på at

1) godtgøre, at virksomheden har udarbejdet en plan for forebyggelse af større uheld (forebyggelsesplanen) og et ledelsessystem, der sikrer gennemførelse heraf, jf. § 7, stk. 1,

2) godtgøre, at virksomheden har identificeret faren for større uheld, og har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af større uheld og begrænsning af følgerne af sådanne uheld for mennesker og miljø,

3) godtgøre, at sikkerhed og pålidelighed er en integreret del af konstruktion, bygninger, drift og vedligeholdelse af anlæg, lagre, udstyr, kommunikations- og servicesystemer og infrastruktur i øvrigt, der har indflydelse på faren for større uheld på virksomheden, og

4) godtgøre, at de relevante risikomyndigheder og planmyndighederne har tilstrækkelige oplysninger til, at de kan træffe afgørelser om placering og arealanvendelse for nye aktiviteter eller udviklingen omkring bestående virksomheder.

Sikkerhedsdokumentet skal påvise et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø.

Dokumentet redegør for virksomhedens forebyggelsesplan, der angiver virksomhedens overordnede mål og handlingsprincipper, ledelsens rolle og ansvar, samt indsatsen for løbende at reducere risikoen for større uheld. Forebyggelsesplanen gengives i sikkerhedsdokumentet, eventuelt som bilag.

Sikkerhedsdokumentet skal desuden redegøre for, hvordan virksomheden vil sikre, at forebyggelsesplanen gennemføres ved hjælp af hensigtsmæssige midler, strukturer og ledelsessystemer, jf. nedenfor under del I.

Dokumentets omfang bør stå i rimeligt forhold til de risici, som virksomheden giver anledning til.

Sikkerhedsdokumentet skal udarbejdes skriftligt. Navnene på de virksomheder eller organisationer, der har medvirket ved udarbejdelsen af dokumentet, skal oplyses.

Sikkerhedsdokumentet skal ud over forebyggelsesplanen indeholde:

I. Oplysninger om virksomhedens ledelsessystem og organisation med henblik på forebyggelse af større uheld

Denne del af virksomhedens generelle ledelsessystem skal stå i forhold til risikoen for større uheld, virksomhedens aktiviteter og organisation og være baseret på en vurdering af risiciene. I beskrivelsen indgår organisationsstruktur, ansvar, praksis, procedurer, processer og ressourcer til fastlæggelse og gennemførelse planen for forebyggelse af større uheld (forebyggelsesplanen).

I ledelsessystemet skal indgå følgende:

A. Organisation og personale: Opgaver og ansvar hos de medarbejdere, der skal forebygge større uheld på alle niveauer i organisationen, samt foranstaltninger, der er truffet for at øge opmærksomheden omkring nødvendigheden af løbende forbedringer. Fastlæggelse af disse medarbejderes uddannelsesbehov og gennemførelse af den nødvendige uddannelse. Inddragelse af medarbejdere og af personale, der er stillet til rådighed af tredjemand, og som arbejder i virksomheden, og som har betydning i sikkerhedsmæssig sammenhæng.

B. Identifikation og vurdering af risiko for større uheld: Procedurer for systematisk identifikation af risici for større uheld ved såvel normal som unormal drift, herunder aktiviteter, der er givet i underentreprise, hvor dette er relevant, og vurdering af graden af sandsynligheden for og de mulige konsekvenser af sådanne uheld.

C. Driftskontrol: Procedurer og instruktioner for sikker drift, herunder vedligehold af anlæg, processer og udstyr samt for alarmsituationer og situationer med midlertidige driftsstop med inddragelse af tilgængelige oplysninger om bedste praksis i forbindelse med overvågning og kontrol med henblik på at mindske risikoen for systemsvigt. Risikostyring og -kontrol i forbindelse med udstyr af ældre dato, der indgår i virksomheden, samt korrosion. Oversigt over virksomhedens udstyr, strategi og metode for overvågning af og kontrol med udstyrets tilstand. Passende opfølgende aktioner og nødvendige modforholdsregler.

D. Kontrol af ændringer: Procedurer for planlægning af såvel ændringer i eksisterende anlæg, processer og lagre, som ved udformning af nye anlæg, processer og lagre.

E. Håndtering af nødsituationer: Gennem systematiske analyser at fastlægge procedurer og forberede at kunne reagere korrekt i forudsete nødsituationer.

F. Løbende overvågning af opfyldelsen af de målsætninger, der er opstillet i virksomhedens forebyggelsesplan, ledelsessystem, jf. sikkerhedsdokumentet, samt krav om ændringer, hvor dette viser sig at være påkrævet, herunder dokumentation af ledelsens gennemgang og ajourføring af de nævnte dokumenter. Procedurerne skal omfatte systemet for driftslederens indberetning af større uheld eller nærved-uheld, navnlig hvor der er tale om et svigt i beskyttelsesforanstaltninger, samt undersøgelse og opfølgning på grundlag af erfaringer, der er opnået. De kan også omfatte resultatindikatorer såsom sikkerhedsindikatorer og/eller andre relevante indikatorer.

G. Gennemgang og vurdering: Procedurer for periodisk gennemgang og vurdering af forebyggelsesplanen og ledelsessystemets effektivitet og hensigtsmæssighed, herunder dokumentation af ledelsens gennemgang af og om nødvendigt ajourføring af forebyggelsesplanen og ledelsessystemet.

II. Redegørelse for virksomhedens omgivelser

A. Beskrivelse af virksomhedens beliggenhed og omgivelser samt øvrige oplysninger, som er nødvendige for at bedømme virksomhedens risikomæssige forhold.

B. Identificering af anlæg og andre aktiviteter på virksomheden, som kan udgøre en fare for et større uheld.

C. På grundlag af tilgængelige oplysninger identificering af naborisikovirksomheder samt anlæg, der falder uden for denne bekendtgørelse, områder og projekter, der kunne udgøre en kilde til risiko eller øge risikoen for eller følgerne af et større uheld og en dominoeffekt, jf. § 14.

D. Beskrivelse af de områder, som må påregnes at kunne blive berørt af et større uheld.

III. Beskrivelse af virksomheden

A. Beskrivelse af de vigtigste aktiviteter og produktioner i de dele af virksomheden, som er vigtige ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Beskrivelse af årsager til risici for større uheld samt de forhold, hvorunder et sådant uheld kan indtræffe, samt en beskrivelse af de planlagte forebyggende foranstaltninger.

B. Beskrivelse af processer, navnlig driftsbetingelserne, hvor det er relevant med inddragelse af tilgængelige oplysninger om bedste praksis.

C. Beskrivelse af de farlige stoffer:

1) Mængderne af farlige stoffer, herunder en ajourført fortegnelse over de farlige stoffer, der findes på virksomheden:

- identifikation af de farlige stoffer: Kemisk navn, CAS-nummer, navn efter IUPAC-nomenklaturen.

- den maksimale mængde af det eller de stoffer, der er til stede, eller som kan være til stede.

2) Fysiske, kemiske og toksikologiske karakteristika samt angivelse af såvel umiddelbare som senere risici for mennesker eller miljø.

3) Fysisk og kemisk opførsel under normale anvendelsesbetingelser og forudseelige uheldsbetingelser.

IV. Identifikation og analyse af uheldsrisici og forebyggelsesforanstaltninger

A. Beskrivelse af de mulige scenarier for større uheld og sandsynligheden eller betingelserne for, at de kan indtræffe, herunder en oversigt over hændelser, der kan have indflydelse på initiering af disse scenarier, hvad enten årsagerne er interne eller eksterne forhold, bl.a.

- driftsrelaterede årsager,

- eksterne årsager, f.eks. forbundet med dominoeffekter, jf. § 14, anlæg, der falder uden for denne bekendtgørelse, områder og projekter, der kan udgøre en kilde til risiko eller øge risikoen for eller følgerne af et større uheld, og

- naturlige årsager, f.eks. lynnedslag, jordskælv eller oversvømmelser.

B. Vurdering af omfanget og alvoren af følgerne af de identificerede mulige større uheld, herunder kort, afbildninger eller tilsvarende beskrivelser, der viser de områder, der vil kunne blive berørt af et uheld på virksomheden.

C. Redegørelse for tidligere uheld og hændelser med samme stoffer og processer, oplysninger om hvilken lære, der er draget af dem, og angivelse af hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet for at forebygge sådanne uheld.

D. Angivelse af hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet for at reducere sandsynligheden eller betingelserne for, at større uheld kan indtræffe, herunder beskrivelse af de tekniske specifikationer og det udstyr, der er installeret med henblik på anlæggenes sikkerhed.

V. Beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at begrænse følgerne af et uheld

A. Beskrivelse af det udstyr, der findes på virksomheden til begrænsning af følgerne af større uheld for mennesker og miljø, herunder f.eks. detektions-/beskyttelsessystemer, tekniske anordninger til begrænsning af omfanget af udslip, herunder sprinkleranlæg, dampafskærmninger, opfangnings- og opsamlingsbeholdere, afskæringsventiler, eksplosionsbeskyttelsessystemer og opsamling af brandslukningsvand.

B. Beskrivelse af håndtering af nødsituationer.

C. Beskrivelse af de ressourcer, der kan mobiliseres internt og eksternt.

D. Beskrivelse af tekniske og ikke-tekniske foranstaltninger, der har betydning for begrænsning af følgerne af et større uheld.

VI. Et ikke-teknisk resume af sikkerhedsdokument

Resumeet skal have et indhold, der som minimum omfatter oplysningerne i bilag 8, del 1, punkt 1, 2, 3 og 4, med henblik på offentliggørelse.

Bilag 4

Sikkerhedsrapport for kolonne 3-virksomheder, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.

Kolonne 3-virksomheder udarbejder en sikkerhedsrapport med henblik på at

1) godtgøre, at virksomheden har udarbejdet en plan for forebyggelse af større uheld (forebyggelsesplanen) og et sikkerhedsledelsessystem, der sikrer gennemførelse heraf, jf. § 7, stk. 1,

4) godtgøre, at virksomheden har udarbejdet interne beredskabsplaner, og givet de oplysninger, der er nødvendige for at udforme den eksterne beredskabsplan med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af større uheld, og

5) godtgøre, at de relevante risikomyndigheder og planmyndighederne har tilstrækkelige oplysninger til, at de kan træffe afgørelser om placering og arealanvendelse for nye aktiviteter eller udviklingen omkring bestående virksomheder.

Sikkerhedsrapporten skal påvise et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø.

Rapporten redegør for virksomhedens forebyggelsesplan, der angiver virksomhedens overordnede mål og handlingsprincipper, ledelsens rolle og ansvar samt indsatsen for løbende at reducere risikoen for større uheld. Planen skal være afpasset efter de risici, som virksomheden giver anledning til. Forebyggelsesplanen gengives i sikkerhedsrapporten, eventuelt som bilag.

Sikkerhedsrapporten skal redegøre for, hvordan virksomheden vil sikre, at forebyggelsesplanen gennemføres ved hjælp af hensigtsmæssige midler, strukturer og et sikkerhedsledelsessystem, jf. nedenfor under del I.

Sikkerhedsrapporten skal udarbejdes skriftligt. Navnene på de virksomheder eller organisationer, der har medvirket ved udarbejdelsen af rapporten, skal oplyses.

Sikkerhedsrapporten skal ud over forebyggelsesplanen indeholde:

I. Oplysninger om virksomhedens sikkerhedsledelsessystem og organisation med henblik på forebyggelse af større uheld

Sikkerhedsledelsessystemet skal stå i forhold til risikoen for større uheld, virksomhedens aktiviteter og organisation og være baseret på en vurdering af risiciene. Sikkerhedsledelsessystemet bør omfatte den del af det generelle ledelsessystem, hvori indgår organisationsstruktur, ansvar, praksis, procedurer, processer og ressourcer til fastlæggelse og gennemførelse af planen for forebyggelse af større uheld (forebyggelsesplanen).

I sikkerhedsledelsessystemet skal indgå følgende:

D. Kontrol af ændringer: Procedurer for planlægning af såvel ændringer i eksisterende anlæg, processer og lagre, som ved udformning af nye anlæg, processer og lagre.

E. Beredskabsplanlægning: Procedurer for identifikation af forudseelige nødsituationer gennem systematiske analyser og til forberedelse, afprøvning og revision af beredskabsplanerne for at kunne reagere korrekt på sådanne nødsituationer, samt for at kunne sørge for specifik uddannelse af de involverede medarbejdere. Denne uddannelse skal omfatte alle, der arbejder i virksomheden, herunder relevant personale stillet til rådighed af tredjemand.

F. Løbende overvågning af opfyldelsen af de målsætninger, der er opstillet i virksomhedens forebyggelsesplan og sikkerhedsledelsessystem, samt krav om ændringer, hvor dette viser sig at være påkrævet, herunder dokumentation af ledelsens gennemgang og ajourføring af de nævnte dokumenter. Procedurerne skal omfatte systemet for driftslederens indberetning af større uheld eller nærved-uheld, navnlig hvor der er tale om et svigt i beskyttelsesforanstaltninger, samt undersøgelse og opfølgning heraf på grundlag af erfaringer, der er opnået. De kan også omfatte resultatindikatorer såsom sikkerhedsindikatorer og/eller andre relevante indikatorer.

G. Gennemgang og vurdering: Procedurer for periodisk gennemgang og vurdering af forebyggelsesplanen og sikkerhedsledelsessystemets effektivitet og hensigtsmæssighed, herunder dokumentation af ledelsens gennemgang af og om nødvendigt ajourføring af forebyggelsesplanen og sikkerhedsledelsessystemet.

II. Redegørelse for virksomhedens omgivelser

A. Beskrivelse af virksomhedens beliggenhed og omgivelser samt øvrige oplysninger, som er nødvendige for at bedømme virksomhedens risikomæssige forhold.

B. Identificering af anlæg og andre aktiviteter på virksomheden, som kan udgøre en fare for et større uheld.

D. Beskrivelse af de områder, som må påregnes at kunne blive berørt af et større uheld.

III. Beskrivelse af virksomheden

B. Beskrivelse af processer, navnlig driftsbetingelserne, hvor det er relevant med inddragelse af tilgængelige oplysninger om bedste praksis.

C. Beskrivelse af de farlige stoffer:

1) Mængderne af farlige stoffer, herunder en ajourført fortegnelse over de farlige stoffer, der findes på virksomheden:

– identifikation af de farlige stoffer: Kemisk navn, CAS-nummer, navn efter IUPAC-nomenklaturen.

– den maksimale mængde af det eller de stoffer, der er til stede, eller som kan være til stede.

2) Fysiske, kemiske og toksikologiske karakteristika samt angivelse af såvel umiddelbare som senere risici for mennesker eller miljø.

3) Fysisk og kemisk opførsel under normale anvendelsesbetingelser og forudseelige uheldsbetingelser.

IV. Identifikation og analyse af uheldsrisici og forebyggelsesforanstaltninger

- driftsrelaterede årsager,

- eksterne årsager, f.eks. forbundet med dominoeffekter, anlæg, der falder uden for denne bekendtgørelse, områder og projekter, der kan udgøre en kilde til risiko eller øge risikoen for eller følgerne af et større uheld, og

- naturlige årsager, f.eks. lynnedslag, jordskælv eller oversvømmelser.

V. Beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at begrænse følgerne af et uheld

B. Organisering af alarmering og indsats.

C. Beskrivelse af de ressourcer, der kan mobiliseres internt og eksternt.

D. Beskrivelse af tekniske og ikke-tekniske foranstaltninger, der har betydning for begrænsning af følgerne af et større uheld.

VI. Et ikke-teknisk resume af sikkerhedsrapporten

Resumeet skal have et indhold, der som minimum omfatter oplysningerne i bilag 8, del 1, punkt 1, 2, 3 og 4, samt bilag 8, del 2, punkt 1, med henblik på offentliggørelse.

Bilag 5

Intern beredskabsplan, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, og ekstern beredskabsplan, jf. § 15.

Del 1

Intern beredskabsplan

Den interne beredskabsplan for kolonne 3-virksomheder, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Navn eller stilling på de personer, der er bemyndiget til at sætte beredskabsprocedurerne i gang, og på den person, der er ansvarlig for og koordinerer den uheldsbegrænsende indsats på virksomheden.

2) Navn eller stilling på den person, der er ansvarlig for forbindelsen med den myndighed, hvorunder den eksterne beredskabsplan hører.

3) For forudselige forhold eller hændelser, som vil kunne spille en væsentlig rolle som årsag til et større uheld: En beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forebygge de pågældende situationer eller hændelser og begrænse følgerne heraf, herunder en beskrivelse af sikkerhedsudstyret og ressourcer, der er til rådighed.

4) Foranstaltninger til begrænsning af risikoen for personer på virksomheden, herunder alarmsystemer, og oplysninger om, hvordan personer på virksomheden skal forholde sig i tilfælde af alarm.

5) At besøgende skal orienteres om sikkerhedsforhold, herunder alarmsystemer og oplysninger om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af alarm.

6) Plan for hurtig alarmering af beredskabsmyndighederne i tilfælde af større uheld, oplysninger som den første alarmering bør indeholde og planer til formidling af mere detaljerede oplysninger, efterhånden som de foreligger.

7) Planer til uddannelse af medarbejdere, herunder tredjemands ansatte, i de opgaver, de forventes at skulle udføre, og om nødvendigt koordineret med beredskabsmyndighederne.

8) Eventuelle aftaler om at yde bistand med uheldsbegrænsende foranstaltninger uden for virksomheden.

Del 2

Ekstern beredskabsplan

Den eksterne beredskabsplan for kolonne 3-virksomheder, jf. § 15, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Navn eller stilling på de personer, der er bemyndiget til at iværksætte beredskabsprocedurerne, og på de personer, der er bemyndiget til at lede og koordinere indsatsen uden for virksomhedsområdet.

2) Foranstaltninger til hurtigt at modtage advarsel om hændelser samt procedurer for alarmering og anmodning om indsats.

3) Foranstaltninger til koordinering af de ressourcer, der kræves til at gennemføre den eksterne beredskabsplan.

4) Foranstaltninger til at yde bistand til uheldsbegrænsende indsatser på virksomhedsområdet.

5) Uheldsbegrænsende indsatser uden for virksomhedsområdet, bl.a. under hensyntagen til uheldsscenarier beskrevet i sikkerhedsrapporten og mulige dominoeffekter, jf. § 14, herunder sådanne scenarier, der har indvirkning på miljøet.

6) Foranstaltninger til, hvordan politiet giver offentligheden og enhver naborisikovirksomhed eller anlæg, der falder uden for denne bekendtgørelses anvendelsesområde, konkret information om uheldet, og om hvordan de bør forholde sig.

7) Foranstaltninger til underretning af andre landes beredskabsmyndigheder i tilfælde af et større uheld, der kan få grænseoverskridende følger.

Bilag 6

Sårbarhedsvurdering og sikringsplan, jf. § 11.

Del 1

Sårbarhedsvurdering

Sårbarhedsvurderingen, jf. § 11, stk. 1, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1)	Indledning
	a)	En kort beskrivelse af baggrunden og formålet med sårbarhedsvurderingen samt eventuelle definitioner.
	b	Navn, stilling og telefonnummer på den/de person(er), som har udarbejdet dokumentet.

2)	Generel beskrivelse af virksomheden og de farlige stoffer
	a)	Virksomhedens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer samt P-nummer, hvis dette findes, og ellers en entydig identifikation af den produktionsenhed/lokalitet, som sårbarhedsvurderingen gælder for.
	b)	En alment forståelig beskrivelse af aktivitet eller påtænkt aktivitet på virksomheden, herunder oplag.
	c)	Identifikation af de farlige stoffer, som er til stede eller kan være til stede på virksomheden, herunder stoffernes mængde, fysiske tilstand, almindelige betegnelse samt en alment forståelig angivelse af stoffernes vigtigste farlige karakteristika.

3)	Virksomhedens organisation
	Beskrivelse af organisationen, herunder virksomhedens ledelsessystem/sikkerhedsledelsessystem og eventuelle sikringsorganisation samt antal ansatte på den produktionsenhed/lokalitet, som sårbarhedsvurderingen angår.

4)	Fysisk beliggenhed og indretning
	En beskrivelse af virksomhedens fysiske beliggenhed og indretning, herunder beskrivelse af vigtig ejendom og infrastruktur, placeringen af farlige stoffer, adgangsveje til virksomheden og de farlige stoffer m.v. Beskrivelsen skal suppleres med kortmateriale, hvor de beskrevne forhold er markeret.

5)	Eksisterende sikringsforhold
	Eksisterende sikringsforanstaltninger på virksomheden, herunder allerede etableret sikringsudstyr- og indretninger så som indhegning, kameraovervågning, adgangskontrol, alarmer, kommunikationsudstyr m.v. Eksisterende sikringsforanstaltninger skal så vidt muligt fremgå af kortmaterialet.

6)	Relevante sårbarheder og trusler
	Identificering og beskrivelse af de sårbare elementer på virksomheden og trusler, som er relevante i forhold til forsætlige skadevoldende handlinger, herunder uautoriseret adgang, udsmugling eller manipulation af farlige stoffer m.v.

7)	Risikovurdering
	a)	En oversigt over de identificerede sårbarheder og trusler.
	b)	En risikovurdering af de enkelte sårbarheder og trusler ved fastsættelse af sandsynlighed og konsekvens.

8)	Konklusion og anbefalinger
	a)	Samlet konklusion om virksomhedens sikring over for forsætlige skadevoldende handlinger.
	b)	Eventuelle anbefalinger til forbedring af virksomhedens sikring mod forsætlige skadevoldende handlinger, herunder forslag til konkrete sikringsforanstaltninger, som virksomheden vil indføre på baggrund af den godkendte sårbarhedsvurdering.

9)	Gennemgang og ajourføring
	Procedure for periodisk gennemgang og ajourføring af sårbarhedsvurderingen.

Del 2

Sikringsplan

Sikringsplanen, jf. § 11, stk. 2, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1)	Indledning
	a)	En kort beskrivelse af baggrunden og formålet med sikringsplanen samt eventuelle definitioner.
	b)	Navn, stilling og telefonnummer på den/de person(er), som har udarbejdet dokumentet.

2)	Identifikation af virksomheden
	Virksomhedens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer samt P-nummer, hvis dette findes, og ellers en entydig identifikation af den produktionsenhed/lokalitet, som sikringsplanen gælder for.

3)	Sikringsorganisation
	a)	Overordnet sikringsansvarlig, herunder navn, stillingsbetegnelse, ansvar og opgaver, almindelige kontaktoplysninger og døgn-kontaktoplysninger (vagtnummer). Politiet skal straks have meddelelse ved ændringer i kontaktoplysningerne. Den sikringsansvarlige skal meddele samtykke til, at politiet indhenter personoplysninger om denne i CPR- og Kriminalregisteret samt politiets øvrige registre.
	b)	Eget/eksternt personale med sikringsopgaver og en beskrivelse af personalets ansvar og opgaver.

4)	Uddannelse, træning og øvelser
	a)	Uddannelse og/eller træning af overordnet sikringsansvarlig og eventuelt personale med sikringsopgaver, der er gennemført eller påtænkes gennemført med henblik på at tilføre personalet kompetencer i forhold til deres sikringsopgaver.
	b)	Plan for øvelser.
	c)	Dokumentation og evalueringer fra allerede gennemførte øvelser (hvem har deltaget, hvad er blevet øvet, forløb, evaluering, konsekvens af øvelsen m.v.).

5)	Sikringsforanstaltninger
	a)		Eksisterende sikringsforanstaltninger på virksomheden, herunder allerede etableret sikringsudstyr- og indretninger som f.eks. indhegning, kameraovervågning, adgangskontrol, alarmer, kommunikationsudstyr m.v.
	b)		Nye sikringsforanstaltninger eller ændring af eksisterende sikringsforanstaltninger, der er gennemført på baggrund af den godkendte sårbarhedsvurdering.
	c)		Plan for etablering af nye eller ændringer af eksisterende sikringsforanstaltninger. Hvis en sikringsforanstaltning ikke kan være gennemført inden for fristen i § 11, stk. 4, skal der indgå en begrundelse herfor.
	d)		Kortmaterialet over virksomhedens beliggenhed og indretning, som er nævnt i sårbarhedsvurderingen, jf. del 1, nr. 4, vedlægges, og eksisterende og nye/ændrede sikringsforanstaltninger skal så vidt muligt fremgå, f.eks. hvor der er tale om faste indretninger som f.eks. indhegning, kameraers placering m.v.

6)	Procedurer for normalt beredskabsniveau
	Procedurer for håndtering af sikringstrusler og brud på sikringen, som skal opretholdes til enhver tid.

7)	Procedurer for forhøjet beredskabsniveau
	Procedurer for håndtering af sikringstrusler og brud på sikringen, hvor der er sandsynlig eller overhængende fare for forsætlige skadevoldende handlinger mod virksomheden. De kan indebære yderligere sikringstiltag i form af eksempelvis:
	a)		Yderligere adgangskontrol til hele eller dele af virksomheden.
	b)		Yderligere overvågning.
	c)		Yderligere sikring af lagre.
	d)		Yderligere sikring af processer.
	e)		Skærpede procedurer for håndtering af farlige stoffer m.v.

8)	Gennemgang og ajourføring
	Procedure for periodisk gennemgang og ajourføring af sikringsplanen og evaluering af planens funktion.

Bilag 7

Virksomhedens oplysninger til myndighederne efter et større uheld eller nærved-uheld, jf. § 12, stk. 3.

Virksomheden informerer snarest muligt risikomyndighederne og politiet om:

1) Dato, tidspunkt og sted for det større uheld eller nærved-uheldet, herunder virksomhedens navn og adresse.

2) Omstændighederne ved uheldet eller nærved-uheldet.

3) De involverede farlige stoffer.

4) De oplysninger, der er til rådighed til vurdering af uheldets eller nærved-uheldets følger for mennesker og miljø, samt ejendom.

5) De nødforanstaltninger, der er truffet.

6) De foranstaltninger, som virksomheden påtænker til at afhjælpe følgerne af uheldet eller nærved-uheldet på mellemlangt og langt sigt.

7) De foranstaltninger, som virksomheden påtænker til at undgå en gentagelse af et sådant uheld eller nærved-uheld.

Bilag 8

Oplysninger til offentligheden, jf. § 16, stk. 1.

Oplysningerne stilles til rådighed for offentligheden med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Del 1

For alle risikovirksomheder:

1) Risikovirksomhedens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer samt P-nummer, hvis dette findes, og ellers entydig identifikation af produktionsenheden.

2) Oplysning om, at virksomheden er en risikovirksomhed, omfattet af denne bekendtgørelse med angivelse af, om virksomheden er en kolonne 2 eller en kolonne 3-virksomhed. Oplysning om, at virksomheden har sendt anmeldelse og sikkerhedsdokumentation (sikkerhedsdokument eller sikkerhedsrapport), jf. § 8, stk. 1, til kommunalbestyrelsen.

3) En alment forståelig redegørelse for den eller de aktiviteter, der foregår på virksomheden.

4) De relevante farlige stoffer, der er til stede i virksomheden, og som kunne forårsage et større uheld, med angivelse af deres almindelige betegnelser eller, for farlige stoffer opført i bilag 1, del 1, deres generiske betegnelser eller fareklassifikation, og en alment forståelig angivelse af stoffernes vigtigste farlige karakteristika.

5) Generelle oplysninger om, hvordan den berørte offentlighed om nødvendigt vil blive advaret og fyldestgørende oplysninger om, hvordan man bør forholde sig i tilfælde af et større uheld, eller anvisning på, hvor disse oplysninger kan indhentes elektronisk.

6) Datoen for det seneste tilsynsbesøg på virksomhedsområdet, jf. § 21, eller henvisning til, hvor denne oplysning kan indhentes elektronisk; oplysninger om, hvor der efter anmodning kan indhentes mere detaljerede oplysninger om tilsynet og den tilknyttede tilsynsplan, med forbehold for de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

7) Angivelse af, hvor og hvordan der kan indhentes yderligere oplysninger.

Del 2

For kolonne 3-virksomheder, ud over de i del 1 anførte oplysninger:

1) Generelle oplysninger om arten af risikoen for større uheld, herunder de mulige virkninger for menneskers sundhed og miljøet, og kort beskrivelse af de væsentligste typer af scenarier for større uheld og kontrolforanstaltningerne til at afværge dem.

2) Bekræftelse af, at virksomheden er forpligtet til at træffe tilstrækkelige foranstaltninger på virksomhedsområdet, herunder til at tage kontakt med beredskabsmyndighederne, for at sætte ind i tilfælde af større uheld og mindske følgerne heraf mest muligt.

3) Relevante oplysninger fra den eksterne beredskabsplan, der er udarbejdet til imødegåelse af eventuelle virkninger uden for virksomhedsområdet af et uheld. Dette bør omfatte opfordringer til at efterkomme enhver af beredskabsmyndighedernes instrukser og anmodninger i tilfælde af et uheld.

4) Hvis relevant en indikation af, om virksomheden ligger tæt på et andet land med heraf følgende mulighed for et større uheld med grænseoverskridende virkninger som omhandlet i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas konvention om grænseoverskridende virkninger af industrielle uheld.

Bilag 9

Tilsyn, jf. §§ 20- 22

Del 1

Tilsynsprogram (planlagte tilsyn)

For hver enkelt risikovirksomhed udarbejder og gennemfører risikomyndighederne med udgangspunkt i tilsynsplanen, jf. § 20, et systematisk tilsynsprogram og andre kontrolforanstaltninger, der er passende i forhold til den pågældende virksomhed. Miljømyndigheden koordinerer dette arbejde. Tilsyn gennemføres uafhængigt af modtagelse af sikkerhedsdokumenter, sikkerhedsrapporter eller andre rapporter.

Tilsynsprogrammet skal sikre en planlagt og systematisk undersøgelse af de systemer, der anvendes i virksomheden, hvad enten de er af teknisk, organisatorisk eller ledelsesmæssig art, og navnlig tage sigte på at sikre:

1) At virksomheden kan godtgøre, at den har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at forebygge større uheld i forbindelse med virksomhedens forskellige aktiviteter.

2) At virksomheden kan godtgøre, at den har truffet forskellige forholdsregler til at begrænse følgerne af større uheld i og uden for virksomhedens område.

3) At de data og oplysninger, som sikkerhedsdokumentet, sikkerhedsrapporten eller anden indsendt dokumentation indeholder, giver et korrekt billede af forholdene på virksomheden.

Tilsynsprogrammet skal mindst omfatte et årligt fysisk tilsyn på kolonne 3-virksomheder og et fysisk tilsyn hvert tredje år på kolonne 2-virksomheder.

Risikomyndighederne kan dog på grundlag af en systematisk vurdering af risikoen for større uheld fastlægge et længere interval som passende. Den systematiske vurdering skal i så fald være baseret på mindst følgende kriterier:

1) Den pågældende virksomheds potentielle indvirkning på menneskers sundhed og på miljøet.

2) I hvilket omfang den pågældende virksomhed hidtil har overholdt kravene i denne bekendtgørelse.

Hvor det er hensigtsmæssigt, skal risikomyndighederne desuden inddrage relevante resultater af tilsyn, som myndighederne har foretaget efter anden lovgivning.

Vurderingen og tilsynsfrekvensen skal fremgå af tilsynsprogrammet.

Fastlæggelsen af hyppigheden af tilsyn på virksomheden berører ikke myndighedernes tilsynspligt efter anden lovgivning. Risikomyndighederne skal så vidt muligt koordinere tilsyn efter denne bekendtgørelse med tilsyn, de foretager efter anden lovgivning.

Del 2

Øvrige tilsyn (ikke planlagte tilsyn)

Risikomyndighederne skal, hver på deres område, desuden føre tilsyn i følgende tilfælde:

1) Senest 6 måneder efter, at der er konstateret væsentlige mangler i forhold til sikkerhedsdokumentationen samt manglende overholdelse af love, regler og afgørelser.

2) Når det er relevant i forbindelse med ændringer m.v. på virksomheden.

3) Ved nedlukning af virksomheden.

4) I tilfælde af alvorlige klager, større uheld, jf. § 18, og nærved-uheld, hændelser og tilsidesættelser.

Del 3

Tilsynsplan

Tilsynsplanen, jf.§ 20, skal indeholde:

1) En generel vurdering af relevante sikkerhedsspørgsmål.

2) Oplysning om, at tilsynsplanen omfatter alle risikovirksomheder i Danmark.

3) En fortegnelse over risikovirksomheder i Danmark.

4) En fortegnelse over grupper af risikovirksomheder med potentielle dominoeffekter, jf. § 14.

5) En fortegnelse over risikovirksomheder, hvor særlige eksterne risici eller faremomenter kan øge risikoen for eller følgerne af et større uheld.

6) En beskrivelse af fremgangsmåden ved planlagte tilsyn, herunder hvordan tilsyn tilrettelægges og gennemføres.

7) En beskrivelse af fremgangsmåder for ikke-planlagte tilsyn.

8) En kortfattet beskrivelse af samarbejdet mellem forskellige risikomyndigheder omkring tilsynet.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 1.

2) I medfør af kongelig resolution af 28. juni 2015. Det følger af resolutionen, at kompetencen til i medfør af § 74, stk. 1, § 78 a, stk. 3, og § 80 i lov om arbejdsmiljø, § 33, stk. 1-4, § 33, stk. 6, nr. 2, § 36, stk. 2, og § 70, stk. 4, i beredskabsloven, § 3, nr. 1, 6, 7, 11, 12 og 13, § 3 a, stk. 4, og § 7, stk. 2, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, § 1, stk. 6, i lov om våben og eksplosivstoffer, og § 23, stk. 1 og 3, i lov om politiets virksomhed at fastsætte bestemmelser om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, herunder med henblik på gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF, overføres fra Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Justitsministeriet til Miljø- og Fødevareministeriet.