Afslag på aktindsigt i oplysninger i bestyrelsesreferater og kvartalsrapporter fra en fond. Indhentelse af udtalelse fra fonden til brug for konkret vurdering af eventuel skadevirkning. Inddragelse i denne vurdering det forhold, at der tidligere var givet aktindsigt i oplysninger om samme emner og af lignende karakter

Svar til journalist A

06-10-2014

Dok.nr. 14/01670-35/KB

Aktindsigt i bestyrelsesreferater og kvartalsrapporter fra fonden B

Jeg har nu færdigbehandlet din sag.

På det foreliggende grundlag kan jeg ikke anerkende, at myndighederne har undtaget oplysninger i kvartalsrapporterne og de tilhørende bestyrelsesreferater for 2.-4. kvartal 2013 efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, § 30, nr. 2, og § 33, nr. 2.

Jeg har gjort ministeriet bekendt med min opfattelse, og jeg har samtidig henstillet til ministeriet at genoptage sagen og foranledige – eventuelt efter hjemvisning af sagen til Erhvervsstyrelsen – en fornyet overvejelse af, om der kan gives yderligere aktindsigt i materialet.

Nedenfor kan du læse nærmere om begrundelsen for resultatet af min undersøgelse. Sidst i brevet – fra side 12 – er der en sagsfremstilling.

Ombudsmandens udtalelse

1. Sagens genstand

Sagen drejer sig om aktindsigt i bestyrelsesreferater og kvartalsrapporter fra B for 2013, som Erhvervsstyrelsen har modtaget i sin egenskab af fondsmyndighed.

Erhvervsstyrelsen meddelte dig aktindsigt den 6. februar 2014, men undtog i den forbindelse oplysninger efter offentlighedslovens §§ 33, nr. 2 og 5, jf. lovens § 34, og § 61, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde. Endvidere undtog Erhvervsstyrelsen oplysninger efter offentlighedslovens § 30, nr. 1. Erhvervsstyrelsen overvejede meroffentlighed, men fandt ikke grundlag for det.

I anledning af en klage fra dig af 24. februar 2014 fastholdt styrelsen sin afgørelse, dog således, at styrelsen gav ”aktindsigt i 1. kvartalsrapport for 2013 med tilhørende bestyrelsesreferater”. Det skyldtes, at styrelsen havde opdaget, at dette materiale allerede var blevet udleveret til dig i forbindelse med styrelsens afgørelse fra 2013.

Den 1. april 2014 stadfæstede Erhvervs- og Vækstministeriet afgørelsen, og ministeriet anførte i den forbindelse, at Erhvervsstyrelsen havde truffet afgørelse bl.a. efter offentlighedslovens § 30.

I forbindelse med din klage til mig har myndighederne præciseret, at undtagelsen af oplysninger er sket med henvisning til bestemmelserne i offentlighedslovens § 30, nr. 1 og nr. 2, og § 33, nr. 1 og nr. 2.

Ved min gennemgang af sagen måtte jeg forstå, at de bestyrelsesreferater, der var blevet udleveret til dig i deres helhed sammen med kvartalsrapporten for 1. kvartal 2013, var bestyrelsesreferater fra møder henholdsvis den 27. januar 2013 og den 14. april 2013. Derimod så det ikke ud til, at styrelsen havde udleveret et bestyrelsesreferat fra et møde den 17. marts 2013 til dig i dets helhed. Erhvervsstyrelsen har over for en af mine medarbejdere bekræftet, at det forholder sig sådan.

Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med min behandling af sagen oplyst, at Erhvervsstyrelsen for så vidt angår 3. og 4. kvartal 2013 kun tog stilling til spørgsmålet om aktindsigt i kvartalsrapporterne, men ikke til spørgsmålet om aktindsigt i tilhørende bestyrelsesreferater. Det skyldes, at bestyrelsesreferaterne ikke blev fremsendt til styrelsen sammen med rapporterne for de to kvartaler. Styrelsen modtog dem først senere, og efter at der var truffet afgørelse i aktindsigtssagen. Styrelsen har oplyst, at den på baggrund af en henvendelse fra dig forklarede dig dette den 14. april 2014.

De dokumenter, som således ikke er udleveret til dig i deres helhed, og som – går jeg derfor ud fra – er dem, som Erhvervs- og Vækstministeriet har forholdt sig til i sin afgørelse, er således følgende:

- bestyrelsesreferat af 17. marts 2013

- kvartalsrapport for 2. kvartal 2013 (dateret den 8. juli 2013) med tilhørende bestyrelsesreferat af 26. maj 2013

- kvartalsrapport for 3. kvartal 2013 (dateret den 26. november 2013)

- kvartalsrapport for 4. kvartal 2013 (dateret den 14. januar 2014).

Det er alene disse dokumenter, som er indgået i min prøvelse af sagen. Prøvelsen er sket på baggrund af den præcisering af retsgrundlaget, som er oplyst i forbindelse med min behandling af sagen.

Jeg har koncentreret min undersøgelse om indholdet af myndighedernes afgørelser og har således bl.a. ikke taget stilling til myndighedernes begrundelser for afgørelserne. Jeg henviser til § 16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013). Det fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden selv afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Erhvervsstyrelsen har tidligere, den 8. april 2013, over for dig truffet afgørelse om aktindsigt i bl.a. tilsvarende dokumenter (dokumenter vedrørende perioden fra 1. november 2003 til og med 1. kvartal 2013). Ved denne afgørelse fik du – må jeg forstå – fuld aktindsigt i materialet vedrørende 1. kvartal 2013 (forstået som ovenfor angivet) og i stort omfang i det øvrige materiale.

Du har i din klage til mig påpeget den store forskel, der er på Erhvervsstyrelsens afgørelse af 8. april 2013 og styrelsens afgørelse af 6. februar 2014, for så vidt angår oplysninger, som du fik aktindsigt i.

Jeg forstår Erhvervsstyrelsens udtalelse af 30. juni 2014 sådan, at det var en fejl, at der blev givet fuld aktindsigt i dokumenterne vedrørende 1. kvartal 2013. For så vidt angår de øvrige dokumenter beror eventuelle forskelle på omfanget af aktindsigt – forstår jeg – på udfaldet af de konkrete skønsmæssige vurderinger, der blev foretaget i de to sager. Herunder blev der i den første sag bl.a. lagt vægt på ”det tidsmæssige perspektiv i dokumenterne og oplysningerne”.

Jeg bemærker, at jeg ikke kan tage stilling til Erhvervsstyrelsens tidligere afgørelse, bl.a. fordi afgørelsen ikke har været prøvet af Erhvervs- og Vækstministeriet (§ 14 i lov om Folketingets Ombudsmand). Det forhold, at Erhvervsstyrelsen i vidt omfang tidligere har givet aktindsigt i lignende materiale, er dog indgået i min vurdering.

2. Generelt om retsgrundlaget

Erhvervsstyrelsen og Erhvervs- og Vækstministeriet har i deres afgørelser og udtalelser i sagen – udover henvisninger til bestemmelser i offentlighedsloven – henvist til bestemmelsen i § 61, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Bestemmelsen i § 61 lyder således (jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 19. maj 2010):

”§ 61. Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner og erklæringer fra vurderingsmænd i forbindelse hermed er offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Oplysninger m.v. vedrørende fondes forretningsmæssige og driftsmæssige forhold, som fondsmyndigheden er i besiddelse af, er ikke offentligt tilgængelige, hvis oplysningerne er undtaget fra aktindsigt efter reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om, at oplysninger, som fondsmyndigheden er i besiddelse af, og som ikke angår fondens erhvervsaktiviteter, ikke er offentligt tilgængelige. ”

Bestemmelsen i § 61, stk. 2, indeholder alene en henvisning til offentlighedsloven. Vurderingen af, om der kan gives aktindsigt i den type af oplysninger, der er omtalt i bestemmelsen, skal således foretages efter offentlighedsloven.

Erhvervsstyrelsen har i sin udtalelse af 6. maj 2014 redegjort for sin rolle som fondsmyndighed, herunder for hvilke fortrolige oplysninger om erhvervsdrivende fonde styrelsen i den forbindelse kommer i besiddelse af.

Styrelsen har anført, at den på grund af særlige forhold vedrørende B kom i besiddelse af usædvanligt mange oplysninger om institutionen. Jeg forstår det sådan, at dette forhold ikke er tillagt selvstændig betydning, og at vurderingen af, om der kunne gives aktindsigt i oplysninger om B’s forretningsmæssige forhold mv., er sket efter offentlighedsloven.

3. Oplysninger undtaget efter offentlighedslovens § 30, nr. 1

Offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen) indeholder i § 30, nr. 1, følgende bestemmelse:

Ӥ 30. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold

…”

I betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, bind 2, side 644, er følgende bl.a. anført om den tilsvarende bestemmelse i offentlighedsloven fra 1985:

”2.2.1. Bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 1, indeholder alene hjemmel til at undtage oplysninger om en eller flere (identificerbare) fysiske personer. Oplysninger om juridiske personer såsom aktieselskaber, fonde, foreninger mv. vil således ikke kunne undtages fra aktindsigt efter denne bestemmelse, jf. bl.a. FOB 2005, side 465, vedrørende ’kongehuset’, der betragtes som en juridisk person. ”

Om bestemmelsen i den nugældende offentlighedslovs § 30, nr. 1, anføres det i Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), side 509, bl.a.:

”Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen i § 30, nr. 1, at de pågældende oplysninger vedrører en eller flere (identificerbare) fysiske personer, herunder personligt drevne virksomheder, jf. FOB 1996, side 93 (vedrørende forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, der svarer til § 30, nr. 1). Oplysninger om juridiske personer såsom aktieselskaber, fonde, foreninger mv. vil således ikke kunne undtages fra aktindsigt efter denne bestemmelse.

…

Endvidere er det en betingelse, at oplysningerne ikke er offentligt tilgængelige (…)”

Om spørgsmålet om enkeltpersoners ”økonomiske forhold” fremgår bl.a. følgende af 2009-betænkningen, side 650:

”(…) Bestemmelsens formulering – ’private, herunder økonomiske, forhold’ – indebærer, at der skal være tale om oplysninger, som vedrører den pågældendes privatøkonomi, hvis der skal ske undtagelse af oplysninger med den begrundelse, at der er tale om enkeltpersoners økonomiske forhold. ”

Tilsvarende er anført i John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (1998), side 221 f., i Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), side 517, og i Jon Andersen, Offentlighed i Forvaltningen (2013), side 256.

Erhvervsstyrelsen har i notat af 6. maj 2014 redegjort for de oplysninger, der er undtaget efter offentlighedslovens § 30, nr. 1. Efter min gennemgang af oplysningerne er jeg enig med Erhvervsstyrelsen og ministeriet i, at enkelte af oplysningerne efter deres karakter er omfattet af bestemmelsen. Det drejer sig om oplysninger om en retssag mod en bestemt navngiven person.

Jeg bemærker dog i den forbindelse, at oplysninger om denne retssag tidligere er blevet udleveret til dig i det materiale, som du modtog med ministeriets afgørelse af 8. april 2013. Det er derfor min opfattelse, at Erhvervsstyrelsen og ministeriet burde have givet dig aktindsigt i selve oplysningen om retssagens eksistens. Det er endvidere min opfattelse, at myndighederne i øvrigt i forhold til de nærmere oplysninger om retssagen burde have overvejet, hvilken betydning det kunne have for spørgsmålet om aktindsigt, at du allerede kendte til retssagens eksistens.

For så vidt angår andre oplysninger ses betingelsen om, at oplysningen skal vedrøre en eller flere (identificerbare) fysiske personer, herunder personligt drevne virksomheder, ikke at være opfyldt. Det drejer sig om følgende oplysninger:

1. referat fra bestyrelsesmødet den 17. marts 2013, pkt. 10 (rettelig nr. 11)

2. referat fra bestyrelsesmødet den 26. maj 2013, pkt. 3, og

3. nogle af oplysningerne i ”Redegørelse for 2. kvartal 2013 fra bestyrelsen i (B)”.

For så vidt angår f.eks. referatet fra bestyrelsesmødet den 17. marts 2013, pkt. 10 (rettelig 11), fremgår det således af de oplysninger, som du fik aktindsigt i, at ”man i 2012 havde oparbejdet et overskud, der gjorde det muligt at donere midler til drift af 3 (institutioner):” Myndighederne har herefter med henvisning til offentlighedslovens § 30, nr. 1, undtaget oplysninger om, hvilke institutioner der var tale om.

Der er imidlertid ikke her – som det er en betingelse efter bestemmelsen, jf. ovenfor – tale om oplysninger om fysiske personer.

På det foreliggende grundlag burde myndighederne derfor ikke have undtaget oplysningerne efter offentlighedslovens § 30, nr. 1. Jeg har gjort ministeriet bekendt med min opfattelse, og jeg har henstillet til ministeriet at genoptage behandlingen af sagen og foranledige en ny overvejelse af spørgsmålet om aktindsigt i de nævnte oplysninger.

4. Oplysninger undtaget efter offentlighedslovens § 30, nr. 2

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2, lyder således:

Ӥ 30. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om:

…

2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes. ”

Bestemmelsen svarer til § 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven fra 1985 og har til formål at tilgodese private erhvervsinteresser.

Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013, fremgår bl.a.:

”Bestemmelsen i nr. 2 er enslydende med den gældende lovs § 12, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen forudsætter – i modsætning til nr. 1 – at forvaltningsmyndigheden foretager en konkret vurdering, der falder i to led. Myndigheden skal først tage stilling til, hvorvidt der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold m.v. Er det tilfældet, skal myndigheden dernæst foretage en vurdering af, om aktindsigt i disse oplysninger må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den pågældende person eller virksomhed navnlig økonomisk skade af nogen betydning.

Der vil i forhold til oplysninger, der er omfattet af nr. 2, gælde en klar formodning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af nogen betydning.

Forvaltningsmyndigheden bør dog – som hidtil – indhente en udtalelse fra den, oplysningerne angår, for at få belyst risikoen for, at en udlevering af oplysninger om forretningsforhold m.v. vil medføre den nævnte risiko for økonomisk skade.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i betænkningens kapitel 17, pkt. 3 (side 651 ff.). Om kommissionens overvejelser henvises til betænkningens kapitel 17, pkt. 5.3 (side 706 f.)”

Se i øvrigt Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), side 529 ff., om kravet om konkretisering af, hvilke økonomiske skadevirkninger for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, der er tale om, og om indhentelse af en udtalelse fra vedkommende myndighed (herunder den formodningsregel, der er nævnt i forarbejderne).

Som det fremgår af forarbejderne, forudsættes det – hvis myndigheden konstaterer, at der er tale om oplysninger om forretningsforhold mv. – at myndigheden herefter skal foretage en konkret vurdering af, om aktindsigt i de omhandlede oplysninger må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der – typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den pågældende person eller virksomhed navnlig økonomisk skade af nogen betydning.

Hverken Erhvervsstyrelsen eller ministeriet har imidlertid i afgørelserne eller i udtalelserne til mig konkret anført, hvori et økonomisk tab for fonden består, og hvorledes det vil eller kan indtræde som en følgevirkning af, at anmodningen om aktindsigt imødekommes.

Erhvervsstyrelsen har således i notatet af 6. maj 2014 blot anført, at de undtagne oplysninger omhandler forretningsmæssige strategier/forretningsmæssige forhold/kontraktvilkår/drifts- og forretningsforhold/forretningsmæssige hemmeligheder, og at oplysningerne, såfremt de blev offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres B en økonomisk skade af nogen betydning (og variationer heraf). Denne vurdering har ministeriet tiltrådt.

Det er således ikke konkretiseret, hvilke økonomiske skadevirkninger der er tale om.

Ministeriet har i udtalelsen af 27. maj 2014 oplyst, at ministeriet ikke indhentede en udtalelse fra B i lyset af en konkret vurdering af oplysningernes karakter sammenholdt med ”at der i forhold til oplysninger, der er omfattet af § 30, nr. 2, gælder en klar formodning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at (B) ville lide skade af nogen betydning”. Ministeriet lagde derfor Erhvervsstyrelsens vurdering til grund, ”også henset til styrelsens kendskab til (B)’s holdning til spørgsmålet”.

I forbindelse med min behandling af din klage oplyste Erhvervsstyrelsen over for ministeriet i e-mail af 20. maj 2014, at styrelsen overvejede, om dokumenterne skulle sendes i høring hos B. Erhvervsstyrelsen undlod imidlertid en sådan høring. Styrelsen henviste herved til, at styrelsen i forbindelse med den tidligere aktindsigtsanmodning fra november 2012 ”havde været i en længere dialog med fonden omkring de tidligere udleverede dokumenter”, og at fonden ”krævede, at Erhvervsstyrelsen ikke udleverede nogle dokumenter til (A), hvilket fonden gentog gentagne gange”.

I udtalelsen af 30. juni 2014 oplyste Erhvervsstyrelsen supplerende, at styrelsen i forbindelse med behandlingen af den tidligere sag om aktindsigt den 12. december 2012 sendte dokumenterne i høring hos fonden og bad bestyrelsen for fonden om at ”anføre, hvilke oplysninger bestyrelsen fandt, der havde en sådan karakter efter offentlighedslovens § 12 (nu § 30), og som derved kunne undtages fra aktindsigt”.

Bestyrelsen havde imidlertid ikke forholdt sig til selve anmodningen, men havde bemærket, at anmodningen om aktindsigt ”var af en sådan generel karakter og omfattede en så lang tidsperiode, at den hverken kunne eller burde efterkommes” efter offentlighedsloven eller efter andre bestemmelser. Bestyrelsen havde efterfølgende – efter at være blevet bekendt med, at Erhvervsstyrelsen fandt anmodningen om aktindsigt tilstrækkeligt ”identificeret” – over for Erhvervsstyrelsen fremført, ”at begæringen om aktindsigt lå langt udover, hvad der kan eller bør imødekommes på grundlag af ordlyden af § 4, stk. 3, i offentlighedsloven, eller på grundlag af selv den mest vidtgående fortolkning af bestemmelsen, eller på grundlag af, hvad der anføres i retslitteraturen”.

Denne beskrivelse af høringssvar fra bestyrelsen for fonden stemmer med det, der fremgår af de dokumenter, som jeg har modtaget fra dig vedrørende din sag i 2013 om aktindsigt (Erhvervsstyrelsens afgørelse af 8. april 2013).

Jeg bemærker, at den formodningsregel, som er nævnt i forarbejderne til offentlighedslovens § 30, nr. 2, efter min opfattelse ikke ændrer på myndighedernes pligt til at oplyse sagen og herunder som udgangspunkt indhente en udtalelse fra den, som oplysningerne angår. Det fremgår således udtrykkeligt, at myndighederne ”som hidtil” bør indhente en udtalelse fra den, som oplysningerne angår.

Derimod vil myndighederne i videre omfang end tidligere herefter kunne lægge til grund, at betingelserne for undtagelse fra aktindsigt er opfyldt. Jeg henviser i den forbindelse til sagen i FOB 2014-25, som kan findes på min hjemmeside.

De svar, som Erhvervsstyrelsen tidligere havde modtaget fra fonden, belyste ikke spørgsmålet om eventuelle skadevirkninger af aktindsigt, men drejede sig alene om, hvorvidt offentlighedslovens identifikationskrav var opfyldt. Det er på den baggrund min opfattelse, at styrelsen for at oplyse sagen og for at kunne foretage den konkrete vurdering, som bestemmelsen kræver, burde have stillet supplerende spørgsmål til fonden, eventuelt med angivelse af, at et ikke tilfredsstillende svar ville kunne føre til, at styrelsen ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at afslå indsigt i oplysningerne.

Det er også min opfattelse, at styrelsen i den konkrete vurdering, som herefter skulle foretages, burde have inddraget, at du tidligere havde fået indsigt i oplysninger om samme emner og af lignende karakter, da dette må antages at have betydning for, i hvilket omfang aktindsigt i oplysningerne kunne have en økonomisk skadevirkning. Jeg er i den forbindelse opmærksom på, at myndighederne har oplyst, at det var en fejl, at du fik fuld aktindsigt i oplysningerne fra 1. kvartal 2013. Du har imidlertid også fået stort set fuld aktindsigt for f.eks. hele 2012, hvor det tidsmæssige aspekt næppe kan spille nogen større rolle.

Jeg har gjort Erhvervs- og Vækstministeriet bekendt med min opfattelse, og jeg har henstillet til ministeriet at genoptage sagen og foranledige – eventuelt efter hjemvisning af sagen til Erhvervsstyrelsen – at der træffes en ny afgørelse.

5. Undtagelse af oplysninger efter offentlighedslovens § 33, nr. 1

Erhvervsstyrelsen har i udtalelsen af 6. maj 2014 oplyst, at henvisningen til offentlighedslovens § 33, nr. 1, vedrører undtagelse af oplysninger, som senere er udleveret til dig.

På den baggrund foretager jeg mig ikke mere i sagen for så vidt angår denne bestemmelse.

6. Undtagelse af oplysninger efter offentlighedslovens § 33, nr. 2

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 2, har denne ordlyd:

”§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

…

2) Gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen. ”

Erhvervsstyrelsen har i udtalelsen af 6. maj 2014 oplyst, at styrelsen har undtaget oplysninger i referatet fra bestyrelsesmødet den 17. marts 2013, pkt. 3, efter denne bestemmelse. Styrelsen har anført, at oplysningerne indeholder oplysninger om mulige lovovertrædelser.

På det foreliggende grundlag har jeg umiddelbart svært ved at se, at det skulle være nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til gennemførelse af offentlig kontrol mv. at begrænse din ret til aktindsigt i de omhandlede oplysninger.

Da styrelsen samtidig har undtaget oplysninger i mødereferatets pkt. 3 efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, har jeg henstillet til ministeriet at foranledige, at det i forbindelse med den fornyede gennemgang af sagen også igen overvejes, om betingelserne for at undtage oplysningerne fra aktindsigt efter § 33, nr. 2, er opfyldt.

7. Sammenfatning

På det foreliggende grundlag kan jeg ikke anerkende, at myndighederne har undtaget oplysninger i kvartalsrapporterne og de tilhørende bestyrelsesreferater for 2-4. kvartal 2013 efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, § 30, nr. 2, og § 33, nr. 2.

Jeg har gjort ministeriet bekendt med min opfattelse, og jeg har samtidig henstillet til ministeriet at genoptage sagen og foranledige – eventuelt efter hjemvisning af sagen til Erhvervsstyrelsen – en fornyet overvejelse af spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives yderligere aktindsigt i materialet.

Jeg har bedt ministeriet om at underrette mig om sagens videre forløb, men foretager mig i øvrigt ikke mere, medmindre jeg hører fra dig igen.

Med venlig hilsen

Kopi er sendt til:

Erhvervs- og Vækstministeriet

Erhvervsstyrelsen

Sagsfremstilling (14/01670)

Du har tidligere anmodet Erhvervsstyrelsen om aktindsigt i dokumenter vedrørende B. Erhvervsstyrelsen traf i den forbindelse følgende afgørelse den 8. april 2013:

”Erhvervsstyrelsen modtog den 7. november 2012 din mail, hvori du anmoder om aktindsigt i

’De dokumenter, notater, referater og breve, som vedrører Erhvervsstyrelsens tilsyn med (B). Herunder den korrespondance, der har været mellem (B)’s direktion, bestyrelse og enkelte bestyrelsesmedlemmer og Erhvervsstyrelsen (eller dennes forgængere med andre navne) om andet end tilsyn. Aktindsigtsanmodningen handler om perioden 1. november 2003 til dags dato. ’

I mail af den 6. februar 2013 har du meddelt os, at din anmodning om aktindsigt i brevveksling m.v. mellem (B) og Erhvervsstyrelsen om andet end tilsynet frafaldes.

…

En række af de dokumenter, der er anmodet om aktindsigt i, indeholder oplysninger om væsentlige forretningsmæssige og driftsmæssige forhold eller oplysninger om enkeltpersoners private og økonomiske forhold, hvorfor enkelte dokumenter eller en del af et dokument derfor er ekstraheret, jf. offentlighedslovens § 12 og § 13 samt lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 2.

…”

Ved e-mail af 10. april 2013 sendte Erhvervsstyrelsen afgørelsen til dig og bad dig ringe op med henblik på at drøfte, hvordan du ”rent praktisk” fik aktindsigt.

Det fremgår af din e-mail af 22. april 2013 til Erhvervsstyrelsen, at du samme dag gennemså/gennemlæste dokumenterne i styrelsen, og at du herefter udvalgte dokumenter, som du ønskede at modtage kopi af.

Herefter blev der udvekslet e-mails mellem dig og Erhvervsstyrelsen til afklaring af spørgsmål om betaling for kopi af de ønskede dokumenter.

Den 25. april 2013 beklagede Erhvervsstyrelsen over for dig, at du ved en fejl var blevet opkrævet 100 kr. pr. dokument i den konkrete sag. Erhvervsstyrelsen sendte de ønskede dokumenter til dig ved e-mail af 3. maj 2013.

Ved e-mail af 5. februar 2014 bad du Erhvervsstyrelsen om aktindsigt i ”(B)’s kvartalsrapporter til Erhvervsstyrelsen i 2013 samt bestyrelsesreferater fra samme (B), som i 2013 er tilsendt Erhvervsstyrelsen”.

I den anledning traf Erhvervsstyrelsen følgende afgørelse den 6. februar 2014:

”…

Erhvervsstyrelsen skal herved meddele dig aktindsigt i vedhæftede dokumenter, jf. offentlighedslovens § 7.

Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at Erhvervsstyrelsen, i medfør af offentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 2 og 5, jf. lovens § 34, og § 61, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, har undtaget en række oplysninger i dokumenterne, da oplysningerne, som af væsentlige hensyn til ikke at skade Erhvervsstyrelsens mulighed for at udøve sin kontrolvirksomhed som fondsmyndighed for fonden, samt muligheden for at forebygge, opklare og forfølge eventuelle lovovertrædelse, ikke kan udleveres. Endvidere er undtaget en række oplysninger om private, herunder økonomiske, forhold, jf. offentlighedslovens § 30, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen har overvejet, om der, i medfør af princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, kan gives aktindsigt i videre omfang, end hvad der følger af offentlighedslovens §§ 23-35, jf. dennes § 14.

Erhvervsstyrelsen skal til orientering oplyse dig, at retten til aktindsigt i dokumenter ikke gælder i det omfang dokumenterne er offentligt tilgængeligt, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3.

…”

Du skrev den 9. februar 2014 bl.a. følgende til Erhvervsstyrelsen:

”Jeg har lige et spørgsmål til dig, for der er noget, jeg ikke helt forstår: Jeres udstregninger i dokumenterne. Sidste år fik jeg aktindsigt hos jer i tilsvarende – og endnu flere – dokumenter, som (B) har sendt til Erhvervsstyrelsen. Uden en eneste udstregning. Så hvad er årsagen til udstregningerne i de dokumenter fra 2013, som I nu har tilsendt mig? Er det konkret den nye offentlighedslov, der er årsagen? Hvis det er tilfældet, så vil jeg 1. videreformidle det til mit forbund, (…), og 2. afprøve det via de normale klagekanaler – i sidste ende Ombudsmanden, som jo har bebudet, at han vil holde ekstra godt øje med, hvordan den nye offentlighedslov bruges. ”

Som svar oplyste Erhvervsstyrelsen i e-mail af 11. februar 2014 bl.a. følgende:

”Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de undtagne oplysninger blandt andet angår oplysninger om væsentlige forretningsmæssige og driftsmæssige forhold, samt oplysninger om enkeltpersoners private og økonomiske forhold, hvilke kan undtages efter offentlighedslovens § 30, stk. 1. Endvidere finder Erhvervsstyrelsen, at undtagelsen af en række oplysninger er nødvendige som led i Erhvervsstyrelsens mulighed for at udøve sin kontrolvirksomhed som fondsmyndighed for fonden, jf. offentlighedslovens § 33, stk. 2 og 5, jf. lovens § 34.

Erhvervsstyrelsen finder ikke anledning til at ændre afgørelsen af 6. februar 2014.

I forhold til de tidligere udleverede dokumenter kan jeg oplyse, at disse er blevet udleveret efter blandt andet en konkret afvejning af den tidsmæssige udstrækning, og ved en konkret bedømmelse af de mulige skadevirkninger ved at give fuld aktindsigt. ”

Den 24. februar 2014 klagede du over Erhvervsstyrelsens afgørelse. Du henviste bl.a. til den aktindsigt, som Erhvervsstyrelsen havde givet dig i 2013. Du bemærkede, at du da havde fået ”aktindsigt i ni års dokumenter strækkende sig helt frem til og med 1. kvartal 2013 – uden en eneste overstregning”.

I e-mail af 4. marts 2014 skrev Erhvervsstyrelsen bl.a. følgende til dig:

”Erhvervsstyrelsen skal hermed orientere dig om, at Erhvervsstyrelsen har fastholdt afgørelsen, dog med den undtagelse, at Erhvervsstyrelsen giver aktindsigt i 1. kvartalsrapport for 2013 samt tilhørende bestyrelsesreferater, da disse dokumenter allerede er blevet udleveret til dig, hvilket dog ikke fremgik af din aktindsigtsanmodning fra den 5. februar 2014. ”

Ved fremsendelse af klagen til Erhvervs- og Vækstministeriet afgav Erhvervsstyrelsen denne redegørelse af 4. marts 2014:

”Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at Erhvervsstyrelsen fastholder afgørelsen af 6. februar 2014, dog med den undtagelse, at Erhvervsstyrelsen giver aktindsigt i 1. kvartalsrapport for 2013 samt tilhørende bestyrelsesreferater.

Sagsfremstilling

…

Erhvervsstyrelsen bemærkede i afgørelsen af 6. februar 2014, at Erhvervsstyrelsen i medfør af offentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 2 og 5, jf. lovens § 34, og § 61, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, undtog en række oplysninger i dokumenterne, da oplysningerne, som af væsentlige hensyn til ikke at skade Erhvervsstyrelsens mulighed for at udøve sin kontrolvirksomhed som fondsmyndighed for fonden, samt muligheden for at forebygge, opklare og forfølge eventuelle lovovertrædelse, ikke kunne udleveres. Hertil skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at Erhvervsstyrelsen siden december 2003 har ført et særligt tilsyn med fonden. Erhvervsstyrelsen har siden december 2003 modtaget en kvartalsrapport fra fondens bestyrelse, hvori bestyrelsen redegør nærmere for fondens aktiviteter m.v. Baggrunden for dette særlige tilsyn er, at der tidligere har været en række kritisable forhold i forbindelse med ledelsen af fonden, som gør det nødvendigt at sikre, at sådanne forhold ikke forekommer i fremtiden.

På baggrund af ovennævnte særlige tilsyn har Erhvervsstyrelsen vurderet, at en række af de oplysninger, der fremgår af kvartalsrapporten med tilhørende bilag, skal undtages fra aktindsigtsanmodningen.

Erhvervsstyrelsen undtog endvidere en række oplysninger om private, herunder økonomiske, forhold i medfør af § 30, stk. 1 i offentlighedsloven. En række af dokumenterne indeholdte således oplysningerne om for eksempel lånansøgning, verserende retssag mod tredjemand, samt om fondens salgsbestræbelser i relation til nogle af fondens ejede ejendomme.

Erhvervsstyrelsen oplyste, at Erhvervsstyrelsen, i medfør af princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, havde overvejet, om der kunne gives aktindsigt i videre omfang, end hvad der følger af offentlighedslovens §§ 23-35, jf. lovens § 14.

Erhvervsstyrelsen orienterede den aktindsigtssøgende om, at retten til aktindsigt i dokumenter ikke gælder i det omfang dokumenterne er offentligt tilgængelige, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3.

I forbindelse med Erhvervsstyrelsens afgørelse af den 6. februar 2014 gennemgik Erhvervsstyrelsen tidligere aktindsigtsanmodninger. Erhvervsstyrelsen fandt, at den aktindsigtssøgende den 7. november 2012 havde anmodet om aktindsigt i de dokumenter, notater, referater og breve, som vedrører Erhvervsstyrelsens tilsyn med (B). Herunder den korrespondance, der har været mellem (B)’s direktion, bestyrelse og enkelte bestyrelsesmedlemmer og Erhvervsstyrelsens (eller dennes forgængere med andre navne) om andet end tilsyn. Aktindsigtsanmodningen omhandlede perioden 1. november 2003 til dags dato.

Erhvervsstyrelsen traf den 8. april 2013 afgørelse i aktindsigtsanmodningen fra den 7. november 2012. Heri oplyste Erhvervsstyrelsen, at Erhvervsstyrelsen havde undtaget en række af de dokumenter, der er anmodet om i aktindsigten, da disse dokumenter indeholder oplysninger om væsentlige forretningsmæssige og driftsmæssige forhold eller oplysninger om enkeltpersoners private og økonomiske forhold, jf. den tidligere offentlighedslovs §§ 12 og 13 samt lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 2.

Den aktindsigtsøgende har i sin klage af 24. februar 2014 oplyst, at den aktindsigtsøgende den 3. maj 2013 fik aktindsigt i de dokumenter, der var omfattet af aktindsigtsanmodningen fra den 7. november 2012. Den aktindsigtsøgende oplyser endvidere, at han fik aktindsigt i dokumenter til og med 1. kvartalsrapport for 2013.

Det var desværre ikke muligt for Erhvervsstyrelsen at se, at der var udleveret dokumenter til og med 1. kvartalsrapport for 2013. I forbindelse med sagsbehandlingen af aktindsigtsanmodningen fra den 5. februar 2014 lagde Erhvervsstyrelsen således til grund, at den tidligere aktindsigtsanmodning fra den 7. november 2012 omhandlede perioden fra den 1. november 2003 til den 7. november 2012.

På denne baggrund har Erhvervsstyrelsen revurderet afgørelsen af 6. februar 2014 og har på denne baggrund besluttet, at Erhvervsstyrelsen fastholder afgørelsen, dog med den undtagelse, at Erhvervsstyrelsen giver aktindsigt i 1. kvartalsrapport for 2013 samt tilhørende bestyrelsesreferater, da disse dokumenter allerede er blevet udleveret til den aktindsigtssøgende, hvilket dog ikke fremgik af aktindsigtsanmodningen fra den 5. februar 2014. ”

Over for Erhvervs- og Vækstministeriet oplyste Erhvervsstyrelsen i en e-mail af 28. marts 2014, at der var undtaget oplysninger efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, ligesom oplysninger, der havde forretningsmæssig interesse for fonden, var undtaget efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.

På baggrund af oplysninger om mulige strafbare forhold var der endvidere undtaget oplysninger efter offentlighedslovens § 33, nr. 5. Endelig oplyste Erhvervsstyrelsen, at den korrekte henvisning til offentlighedslovens § 34 ville have været lovens § 34, nr. 2.

Den 1. april 2014 stadfæstede Erhvervs- og Vækstministeriet Erhvervsstyrelsens afgørelse og skrev bl.a. følgende:

”Klagepunkter

Erhvervsstyrelsen modtog den 5. februar 2014 din anmodning om aktindsigt i (B)’s kvartalsrapporter og bestyrelsesreferater, der er tilsendt Erhvervsstyrelsen i 2013.

Erhvervsstyrelsen traf afgørelse om aktindsigten den 6. februar 2014, hvor styrelsen i henhold til offentlighedslovens § 30 samt § 33, nr. 2 og 5, jf. lovens § 34, nr. 2, og § 61, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, undtog en række oplysninger i dokumenterne samt enkelte dokumenter i deres helhed.

Oplysningerne vedrører dels oplysninger om private, herunder økonomiske- og forretningsforhold, og dels væsentlige hensyn der kunne skade styrelsens mulighed for at udøve kontrol som fondsmyndighed, samt muligheden for at forebygge, opklare og forfølge lovovertrædelser.

Erhvervsstyrelsen overvejede derudover meroffentlighed i henhold til offentlighedslovens § 14, men fandt at retten til aktindsigt i dokumenter ikke gælder i det omfang, dokumenterne er offentligt tilgængelige, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3. Det er eksempelvis oplysninger, der er tilgængelige på CVR.dk.

Tidligere anmodninger

Det fremgår af din klage af den 24. februar 2014, at du ved tidligere lejlighed den 3. maj 2013 fik aktindsigt i alt indhold i de dokumenter, notater, referater og breve, som vedrører Erhvervsstyrelsens tilsyn med (B) i perioden fra 1. november 2003 indtil datoen for din tidligere aktindsigtsanmodning den 7. november 2012.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de beklageligvis ikke har mulighed for at se, hvilke dokumenter der er udleveret til og med 1. kvartalsrapport for 2013.

Erhvervsstyrelsen har på den baggrund revurderet afgørelsen af den 6. februar 2014, men har besluttet at fastholde afgørelsen dog med den undtagelse, at styrelsen giver aktindsigt i 1. kvartalsrapport for 2013 samt tilhørende bestyrelsesreferater, som du har oplyst allerede er blevet udleveret.

I forhold til dokumenterne fra og med 2. kvartalsrapport for 2013 indtil dags dato er det styrelsens vurdering, at der i henhold til offentlighedslovens § 30 samt § 33, nr. 2 og 5, jf. lovens § 34, nr. 2, og § 61, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde fortsat skal undtages en række oplysninger samt enkelte dokumenter i deres helhed.

Ministeriets vurdering

På baggrund af Erhvervsstyrelsens redegørelse og gennemgang af de dokumenter, som Erhvervsstyrelsen har undtaget oplysninger fra eller undtaget i deres helhed, er det ministeriets vurdering, at Erhvervsstyrelsen fortsat ikke kan udlevere alle oplysninger i de dokumenter, du har anmodet om aktindsigt i.

Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage sig yderligere. ”

Ved e-mail af 9. april 2014 klagede du til mig over, at Erhvervs- og Vækstministeriet havde stadfæstet Erhvervsstyrelsens afgørelse om delvis aktindsigt. Du bemærkede, at myndighedernes afgørelser er i ”direkte modstrid” med Erhvervsstyrelsens tidligere afgørelse om aktindsigt, hvor du havde modtaget ”tilsvarende dokumenter for ni år – perioden 1. november 2003 til og med 2012. Fuld aktindsigt. Uden en eneste udstregning”.

Du oplyste, at du i den forbindelse også modtog dokumenterne fra 1. kvartal 2013. Efter din opfattelse kan begge afgørelser ikke være korrekte. I klagen bemærkede du endvidere, at du i 15 år – sammen med en anden journalist – har drevet en hjemmeside (…), og at oplysningerne i dokumenterne er vigtige i researchen for journalistisk at afdække koncernen C’s aktiviteter.

Den 29. april 2014 bad jeg ministeriet og Erhvervsstyrelsen om en udtalelse. Jeg skrev bl.a.:

”2. Erhvervsstyrelsen har i afgørelsen af 6. februar 2014 henvist til bl.a. offentlighedslovens § 30, stk. 1 (rettelig nr. 1). Ministeriet har i sin afgørelse af 1. april 2014 anført, at ’oplysningerne vedrører dels oplysninger om private, herunder økonomiske- og forretningsforhold’. Ministeriet har henvist til § 30 uden nærmere angivelse af, hvorvidt de givne oplysninger er undtaget efter § 30, nr. 1, og/eller § 30, nr. 2. Hvis ministeriet – med henvisningen til forretningsforhold – i modsætning til Erhvervsstyrelsen har anset afgørelsen for hjemlet også i § 30, nr. 2, beder jeg ministeriet redegøre for, om der for så vidt angår de pågældende oplysninger, er foretaget, som forudsat i bestemmelsen, en konkret vurdering af, om udleveringen af oplysningerne må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der påføres (B) en økonomisk skade af nogen betydning.

3. Erhvervsstyrelsen og ministeriet har i afgørelserne af 6. februar 2014 og 1. april 2014 også henvist til bl.a. offentlighedslovens § 33, nr. 2 og 5. Myndighederne har uddybet henvisningen ved at anføre muligheden for at udøve kontrol som fondsmyndighed, og muligheden for at forebygge, opklare og forfølge lovovertrædelser.

Hensynet til at gennemføre offentlig kontrol er et hensyn, der er omfattet af bestemmelsen i § 33, nr. 2. Hensynet til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser er derimod et hensyn, som er omfattet af bestemmelsen i § 33, nr. 1.

Jeg anmoder på den baggrund myndighederne om at oplyse, hvorvidt myndighedernes afslag på aktindsigt også støttes på bestemmelsen i § 33, nr. 1, og i givet fald hvilke nærmere overvejelser myndighederne har gjort sig i den forbindelse.

I relation til myndighedernes henvisning til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, beder jeg myndighederne om oplysninger om, hvilke hensyn der nærmere begrunder myndighedernes anvendelse af bestemmelsen.

4. I afgørelsen af 1. april 2014 har ministeriet anført bl.a. følgende:

’Erhvervsstyrelsen overvejede derudover meroffentlighed i henhold til offentlighedslovens § 14, men fandt at retten til aktindsigt i dokumenter ikke gælder i det omfang, dokumenterne er offentligt tilgængelige, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3. Det er eksempelvis oplysninger, der er tilgængelige på CVR.dk. ’

Jeg forstår myndighedernes afgørelser sådan, at det delvise afslag på aktindsigt er givet efter de bestemmelser i offentlighedsloven, der regulerer myndighedernes adgang til at undtage oplysninger fra aktindsigt, og at der således ikke er givet afslag på aktindsigt i dokumenter efter bestemmelserne i lovens §§ 23, 24, stk. 1, 25 og § 27, nr. 1-4. Bestemmelsen i § 28 drejer sig om, i hvilket omfang der skal ekstraheres oplysninger i dokumenter, der er omfattet af de nævnte bestemmelser, dvs. i hvilket omfang oplysninger i dokumenter, der er omfattet af bestemmelserne, alligevel er omfattet af retten til aktindsigt. . Efter lovens § 28, stk. 2, nr. 3, skal der ikke foretages ekstrahering, hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige.

På den baggrund forstår jeg ikke umiddelbart myndighedernes henvisning til bestemmelsen i offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, i sammenhæng med meroffentlighedsvurderingen.

Jeg beder myndighederne om nærmere at redegøre for dette og i øvrigt for de overvejelser, der ligger bag vurderingen af, at der ikke kunne gives meraktindsigt. I den forbindelse beder jeg myndighederne om at oplyse, hvorvidt det er indgået i overvejelserne, at Erhvervsstyrelsen tilsyneladende tidligere har givet indsigt i lignende oplysninger for tidligere perioder. ”

I et notat af 6. maj 2014, som Erhvervsstyrelsen sendte til Erhvervs- og Vækstministeriet, oplyste styrelsen bl.a. følgende:

”1. Fondsmyndighedens rolle

Erhvervsdrivende fonde adskiller sig fra øvrige virksomhedsformer ved, at der ikke er en ejerkreds og typisk heller ikke nogen anden kreds af påtaleberettigede med mulighed for at gribe ind, hvis der fra ledelsens side foretages eller agtes foretaget dispositioner, som vil kunne indebære krænkelse af vedtægten, således som denne må fortolkes under særlig hensyntagen til stifterens vilje, eller af lovgivningen.

På baggrund af ovennævnte har der siden den 1. januar 1985, hvor lov om erhvervsdrivende fonde trådte i kraft, været fastsat regler om, at der skal være en fondsmyndighed, og at fondsmyndigheden skal føre et tilsyn med, at fondene administreres forsvarligt i overensstemmelse med loven og fondenes vedtægter, hvilket vil sige, at fondsmyndigheden skal føre et legalitetstilsyn.

Det skal bemærkes, at fondsmyndigheden ikke skal føre tilsyn med bestyrelsernes forretningsmæssige dispositioner, samt vurdere hensigtsmæssigheden af disse. Hertil skal det dog bemærkes, at det følger af § 21, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, at bestyrelsen kun med fondsmyndighedens samtykke må foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere.

Efter § 57 i lov om erhvervsdrivende fonde kan fondsmyndigheden og Erhvervsstyrelsen forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af deres opgaver.

På baggrund af dette tilsyn er Erhvervsstyrelsen ofte i besiddelse af en lang række fortrolige oplysninger om de erhvervsdrivende fonde og deres datterselskaber. Det er essentielt for muligheden for at føre dette tilsyn, at Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed kan behandle disse oplysninger fortroligt, da tilsynet i modsat fald vil blive umuliggjort eller i hvert fald vanskeliggjort, da fondenes vilje til at informere fondsmyndigheden sker ud fra den grundlæggende præmis, at informationerne ikke kommer videre.

I relation til (B) skal det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen har ført et særligt tilsyn med denne fond, jf. nærmere herom i afsnit 2. Dette særlige tilsyn har medført, at fondens bestyrelse hvert kvartal har skullet indsende en redegørelse for fondens aktiviteter. Erhvervsstyrelsen har således løbende modtaget en lang række yderligere oplysninger om fondens virke og aktiviteter og langt mere, end hvad Erhvervsstyrelsen normalt modtager fra de erhvervsdrivende fonde.

2. Særlige forhold vedrørende (B)

Erhvervsstyrelsen iværksatte i marts 2002 en granskning i henhold til den dagældende lov om erhvervsdrivende fondes § 59 af (B), (D) og (E). Senere fusionerede fondene med (B) som den fortsættende.

Den 14. november 2003 modtog Erhvervsstyrelsen fra advokat (…) granskningsberetningen, der bl.a. påpegede en række kritisable forhold i (B). Granskningsmanden påpegede dog også, at der ikke var begået forhold, der kunne begrunde straffe- eller erstatningsretlige konsekvenser.

Den 12. december 2003 meddelte Erhvervsstyrelsen (B)’s bestyrelse følgende:

’Samlet finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der er forekommet en række kritisable forhold i forbindelse med ledelsen af (B), som gør det nødvendigt at sikre, at sådanne forhold ikke forekommer i fremtiden.

Styrelsen finder det derfor nødvendigt at føre et nærmere tilsyn med fonden.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålægger derfor fondens bestyrelse at redegøre nærmere for fondens aktiviteter m.v. én gang i kvartalet. Dette pålæg gælder indtil videre. ’

Som det fremgår af ovennævnte, har Erhvervsstyrelsen således siden december 2003 ført et særligt tilsyn med (B). Erhvervsstyrelsen har således løbende modtaget oplysninger om fondens aktiviteter, herunder for eksempel om bestyrelsens overvejelser om forretningsmæssige tiltag og strategier men også mere ufølsomme oplysninger som for eksempel beslutninger om ud- og indtræden af bestyrelsesmedlemmer.

Det skal i denne forbindelse også nævnes, at Erhvervsstyrelsen (…) oplyste fonden, at Erhvervsstyrelsen ikke længere ville føre dette særlige tilsyn med fonden, og at fonden derfor fremover vil være undergivet det samme tilsyn som alle andre erhvervsdrivende fonde, som Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for.

3. Udtalelse vedrørende punkt 2

I relation til punkt 2 i brevet skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at Erhvervsstyrelsen i de udleverede dokumenter til journalist (A) har undtaget oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, jf. offentlighedslovens § 30, nr. 1, samt oplysninger af teknisk indretning eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt disse oplysninger er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, jf offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at Erhvervsstyrelsen vurderede, at de oplysninger, som Erhvervsstyrelsen undtog efter § 30, nr. 2, alle måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomisk skade af nogen betydning, såfremt anmodningen om aktindsigt heri blev imødekommet.

Erhvervsstyrelsen vurderede, at

- punkt nr. 2 og 14, 2) vedrørende den nye årsleje på dagsorden på s. 1 i referat fra møde i (B)’s bestyrelse søndag den 17. marts 2013, skal undtages efter § 30, nr. 2. Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at disse oplysninger vedrører forretningsmæssige strategier, forretningsmæssige forhold og kontraktvilkår, der, såfremt de blev offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomisk skade af nogen betydning.

- punkt nr. 6 på dagsorden på s. 1 i referat fra møde i (B)’s bestyrelse søndag den 17. marts 2013 skal undtages efter § 30, nr. 1, da Erhvervsstyrelsen vurderer, at oplysningerne vedrører enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

I relation til selve referatet fra bestyrelsesmødet den 17. marts 2013 har Erhvervsstyrelsen vurderet, at oplysninger i

- punkt nr. 2 skal undtages efter § 30, nr. 1 og 2, da afsnittet indeholder oplysninger om såvel enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold som oplysninger om drifts- og forretningsforhold, hvor det er af væsentlig økonomisk betydning for (B), at anmodningen om aktindsigt heri ikke imødekommes.

- punkt nr. 3 skal undtages efter § 30, nr. 2 og § 33, nr. 2, da det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at afsnittet indeholder oplysninger om forretningsmæssige forhold. Endvidere vurderer Erhvervsstyrelsen, at afsnittet indeholder oplysninger om mulige lovovertrædelser. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at såfremt oplysningerne blev offentliggjort, måtte det antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomisk skade af nogen betydning.

- punkt nr. 4 skal undtages efter § 30, nr. 2. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de undtagne oplysninger vedrører forretningsmæssige strategier, og at oplysningerne, såfremt de blev offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomisk skade af nogen betydning.

- punkt nr. 6 skal undtages efter § 30, nr. 1, da de undtagne oplysninger indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

- punkt nr. 7 vedrørende tilbuddets størrelse skal undtages efter § 30, nr. 2, da det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der er tale om forretningsmæssige strategier samt kontraktvilkår, og at oplysningerne, såfremt de bliver offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomiske skade af nogen betydning.

- punkt 10 [formentlig rettelig punkt 11; min bemærkning] skal undtages efter § 30, nr. 1, da de undtagne oplysninger indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

- punkt 13 skal undtages efter § 30, nr. 2, da det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de undtagne oplysninger vedrører kontraktvilkår og forretningsmæssige forhold, og oplysningerne, såfremt de bliver offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomiske skade af nogen betydning.

- punkt 14 vedrørende den nye årsleje skal undtages efter § 30, nr. 2, da det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de undtagne oplysninger vedrører kontraktvilkår og derfor må betragtes som forretningsmæssige forhold, hvor det er af væsentlig økonomiske betydning for (B), at anmodningen om aktindsigt heri ikke imødekommes.

Erhvervsstyrelsen har ligeledes vurderet, at oplysninger i

- punkt nr. 4, 5 og 8 i referat fra møde i (B)’s bestyrelse søndag den 26. maj 2013 skal undtages efter § 30, nr. 2, da det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at oplysningerne er af forretningsmæssig karakter, herunder forretningsmæssige hemmeligheder, og at oplysningerne, såfremt de blev offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomiske skade af nogen betydning.

- punkt 6 skal undtages efter § 30, nr. 1, da disse, efter Erhvervsstyrelsens vurdering, vedrører enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

I relation til selve referatet fra bestyrelsesmødet den 26. maj 2013 har Erhvervsstyrelsen vurderet, at oplysninger i

- punkt nr. 3 skal undtages efter § 30, nr. 1, da disse oplysninger vedrører enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

- punkt nr. 4 skal undtages efter § 30, nr. 2 og § 34, nr. 2, da der er Erhvervsstyrelsens vurdering, at disse oplysninger vedrører forretningsmæssige strategier, samt at udleveringen af den del af dokumentet vil indebære, at der klart vil være vildledende informationer. Erhvervsstyrelsen vurderer endvidere, at oplysningerne, såfremt de blev offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomiske skade af nogen betydning.

- punkt 5 skal undtages efter § 30, nr. 2. Det var således Erhvervsstyrelsens vurdering, at der var tale om oplysninger om forretningsmæssige forhold samt kontraktvilkår, og at oplysningerne, såfremt de blev offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomiske skade af nogen betydning.

- punkt nr. 6 skal undtages efter § 30, nr. 1, da disse oplysninger vedrører enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

- punkt nr. 7 skal undtages efter § 30, nr. 2 og § 34, nr. 2, da det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at disse oplysninger vedrører forretningsmæssige strategier, samt at udleveringen af den del af dokumentet vil indebære, at der klart vil være vildledende informationer. Erhvervsstyrelsen vurderer endvidere, at oplysningerne, såfremt de blev offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomiske skade af nogen betydning.

- punkt nr. 8 skal undtages efter § 30, nr. 2. Erhvervsstyrelsen vurderer således, at der er tale om oplysninger om forretningsmæssige forhold samt kontraktvilkår og at oplysningerne, såfremt de blev offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomiske skade af nogen betydning.

- punkt nr. 9 skal undtages efter § 30, nr. 2. Der er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at der er tale om oplysninger om forretningsmæssige strategier samt kontraktvilkår, og at oplysningerne, såfremt de blev offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomiske skade af nogen betydning.

Oplysningerne i ’Redegørelse for 2. kvartal 2013 fra bestyrelsen i (B)’ er undtaget efter § 30, nr. 1, da det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at disse oplysninger vedrører enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold.

Oplysningerne i ’Redegørelse for 3. kvartal 2013 fra bestyrelsen i (B)’ er undtaget efter § 30, nr. 2, da Erhvervsstyrelsen vurderer, at disse oplysninger vedrører drifts- og forretningsmæssige forhold samt oplysninger om kontraktvilkår, og at oplysningerne, såfremt de blev offentliggjort, måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres (B) en økonomiske skade af nogen betydning, hvilket ligeledes gælder for de undtagne oplysninger i ’Redegørelse for 4. kvartal 2013 fra bestyrelsen i (B)’.

Erhvervsstyrelsen har således undtaget oplysninger efter såvel § 30, nr. 1 som § 30, nr. 2, og ikke kun undtaget oplysninger efter nr. 1, som bemærket i brevet fra Folketingets Ombudsmand, jf. også punkt 2 i brevet. Dette fremgår beklageligvis ikke af afgørelsen, men Erhvervsstyrelsen fastholder, at ovennævnte oplysninger skulle undtages efter § 30, nr. 2, og medgiver, at dette burde have fremgået tydeligt af afgørelsen.

4. Udtalelse til punkt 3.

Erhvervsstyrelsen har i afgørelsen af 6. februar 2014 henvist til, at Erhvervsstyrelsen, i medfør af offentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 2 og 5, jf. lovens § 34, og § 62, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde har undtaget en række oplysninger i dokumenterne, da oplysninger, som af væsentlige hensyn til ikke at skade Erhvervsstyrelsens mulighed for at udøve sin kontrolvirksomhed som fondsmyndighed for fonden, samt muligheden for at forebygge, opklare og forfølge eventuelle lovovertrædelser, ikke kan udleveres.

Folketingets Ombudsmand påpeger i brevet af 29. april 2014, at hensynet til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser er et hensyn, der er omfattet af offentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 1.

Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at Erhvervsstyrelsen rettelig burde have henvist til offentlighedslovens § 33, nr. 1, frem for henvisningen til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5.

I denne forbindelse skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at Erhvervsstyrelsens henvisning til § 33, nr. 1, vedrører undtagelsen af oplysninger, som senere er udleveret til journalist (A) på baggrund af de tidligere udleverede dokumenter.

5. Udtalelse til punkt 4.

Erhvervsstyrelsen har i afgørelsen af 6. februar 2014 henvist til, at Erhvervsstyrelsen har overvejet, om der, i medfør af princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, kan gives aktindsigt i videre omfang, end hvad der følger af offentlighedslovens §§ 23-35, jf. dennes § 14.

Erhvervsstyrelsen burde have tilføjet, at Erhvervsstyrelsen ikke fandt grundlag for at give aktindsigt i videre omfang, og at Erhvervsstyrelsen herved har lagt vægt på de samme hensyn, som ligger bag offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 1 og 2, § 28, stk. 2, nr. 3, § 33, stk. 1, nr. 2 og 5 (rettelig nr. 1) samt § 34.

I forhold til den tidligere aktindsigtsanmodning skal det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med bedømmelsen af, hvilke oplysninger der kan gives aktindsigt i, har taget højde for det tidsmæssige perspektiv. Erhvervsstyrelsen har således vurderet, at de tidligere udleverede oplysninger ikke kunne anses som værende omfattet af undtagelsesbestemmelserne i offentlighedsloven på grund af det tidsmæssige perspektiv. I forhold til 1. kvartalsrapport for 2013 samt tilhørende bestyrelsesreferater skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at Erhvervsstyrelsen efterfølgende har udleveret disse dokumenter uden ekstraheringer til den aktindsigtssøgende, da disse dokumenter allerede tidligere var blevet udleveret og dermed var offentligt tilgængelige.

Folketingets Ombudsmand bemærker, at han ikke umiddelbart forstår myndighedernes henvisning til bestemmelsen i offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, i sammenhæng med meroffentlighedsvurderingen.

Hertil skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at Erhvervsstyrelsen ikke har vurderet disse to bestemmelser i sammenhæng, men hver for sig, som det også fremgår af ovennævnte. Erhvervsstyrelsen har således ikke sendt fondens årsrapport og vedtægter, da disse oplysninger er offentligt tilgængelige via www. CVR.dk. ”

I e-mail af 19. maj 2014 rejste ministeriet følgende supplerende spørgsmål over for Erhvervsstyrelsen i relation til Erhvervsstyrelsens notat af 6. maj 2014:

”1. Det fremgår af dokumenterne, som I fremsendte den 4. marts og igen den 6. maj, at 1. kvartalsrapport er undtaget i sin helhed – kan I forklare nærmere, hvorfor I vurderede, at det var nødvendigt?

2. I forhold til de strafbare forhold som er undtaget, har jeg brug for, at I oplyser hvilke oplysninger der er tale om, og hvorfor de konkret er undtaget.

3. I må gerne oplyse, hvor Erhvervsstyrelsen i dette konkrete tilfælde har valgt ikke at partshøre (B)?

4. Der fremgår ved nærmere gennemgang, at der mangler et dokument i den fil der vedr. dokumenter, som der er givet aktindsigt i – referatet fra bestyrelsesmødet i (X) d. 27.1.2013 – kan I bekræfte, at der reelt er givet aktindsigt i de dele af dokumentet, som fremgår af den ’markerede’ version af dokumenterne? ”

Som svar på denne e-mail anførte Erhvervsstyrelsen i en e-mail af 20. maj 2014 bl.a. følgende:

”Ad 1) Det fremgår af Erhvervsstyrelsens afgørelse af 6. februar 2014, at Erhvervsstyrelsen har undtaget visse oplysninger i 1. kvartalsrapport for 2013. 1. kvartalsrapport var således en del af den fil, der blev sendt til (A). Erhvervsstyrelsen erfarede i forbindelse med (A)’s klage af 24. februar 2014, at (A) allerede havde fået udleveret dokumenter frem til og med 1. kvartalsrapport 2013. På denne baggrund revurderede Erhvervsstyrelsen sin afgørelse af 6. februar 2014, og kom frem til, at oplysninger frem til og med 1. kvartal var offentligt tilgængelige, og at disse dokumenter skulle sendes til (A). Erhvervsstyrelsen fastholdte, at de oplysninger, der var undtaget efter 1 kvartalsrapport 2013 stadig skulle undtages.

Ad 2) Erhvervsstyrelsen har vurderet at oplysningerne i punkt nr. 3 i referat fra bestyrelsesmøde den 17. marts 2013 indeholder oplysninger om en muligvis lovovertrædelse. (…)

Ad 3) I forbindelse med Erhvervsstyrelsens behandling af aktindsigtsanmodningen fra (A), overvejede Erhvervsstyrelsen om dokumenterne skulle sendes i høring hos (B). Erhvervsstyrelsen kom frem til, at man ikke ville sende dokumenterne i høring. Baggrunden herfor var, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med den tidligere aktindsigtsanmodning fra november 2012 havde været i en længere dialog med fonden omkring de tidligere udleverede dokumenter. Fonden krævede, at Erhvervsstyrelsen ikke udleverede nogle dokumenter til (A), hvilket fonden gentog gentagne gange.

Ad 4) Erhvervsstyrelsen kan bekræfte, at der reelt er givet aktindsigt i de dele af dokumentet, som fremgår af den ’markerede’ version af dokumenterne. ”

Erhvervs- og Vækstministeriet afgav følgende udtalelse til mig den 27. maj 2014:

”…

Ad pkt. 2 i Folketingets Ombudsmands henvendelse.

Det oplyses i Folketingets Ombudsmands henvendelse, at der i ministeriets afgørelse af 1. april 2014 blev henvist til offentlighedslovens § 30 uden nærmere angivelse af, hvorvidt de givne oplysninger er undtaget efter § 30, nr. 1, og/eller § 30, nr. 2.

Ministeriet skal i den forbindelse henvise til den supplerende korrespondance med Erhvervsstyrelsen af 31. marts 2014, hvor henvisningen til offentlighedsloven, efter gennemgang af dokumenterne, ønskedes præciseret. Erhvervsstyrelsen oplyste i den forbindelse, at det hovedsageligt var bestemmelsen i § 30, nr. 1, som styrelsen efter en konkret vurdering havde fundet relevant, men at der også var undtaget oplysninger, der har forretningsmæssige interesse for fonden jf. nr. 2. Erhvervsstyrelsen havde på den baggrund valgt at henvise generelt til § 30, stk. 1.

Ministeriet var uanset, at styrelsens anvendelse af også § 30, nr. 2, burde have fremgået af aktindsigtsafgørelsen, efter denne oplysning enig i Erhvervsstyrelsens undtagelse af de konkrete oplysninger i dokumenterne, hvorefter ministeriet ikke fandt anledning til at ændre styrelsens afgørelse på dette punkt.

Det skal bemærkes, at ministeriet ved en beklagelig fejl i afgørelsen i klagesagen ikke, som ministeriet normalt gør, fik medsendt Erhvervsstyrelsens redegørelse af 4. marts 2013 (rettelig 2014; min bemærkning) samt styrelsens supplerende udtalelse af 31. marts 2014, hvorfor begrundelsen for anvendelsen af henholdsvis § 30, nr. 1 og nr. 2 formentlig ikke har stået tilstrækkeligt klart for klager.

Det skal videre bemærkes, at ministeriet til brug for vurderingen af oplysningerne om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende ikke indhentede en udtalelse fra (B), jf. bemærkningerne til offentlighedslovens § 30, nr. 2. Det skyldes, at ministeriet ud fra en konkret vurdering af oplysningernes karakter sammenholdt med, at der i forhold til oplysninger, der er omfattet af § 30, nr. 2, gælder en klar formodning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at (B) ville lide skade af nogen betydning.

Ministeriet lagde på den baggrund Erhvervsstyrelsens vurdering til grund, også henset til styrelsens kendskab til (B)’s holdning til spørgsmålet.

Der henvises i øvrigt til den uddybende forklaring på anvendelsen af § 30, nr. 1 og nr. 2 i Erhvervsstyrelsens udtalelse af 6. maj 2014, samt til den supplerende korrespondance af 20. maj 2014.

Ad punkt 3 i Folketingets Ombudsmands henvendelse.

Det oplyses i Folketingets Ombudsmands henvendelse, at ministeriet i afgørelserne af 1. april 2014 har henvist til bl.a. offentlighedslovens § 33, nr. 2 og 5.

Ministeriet skal i den forbindelse henvise til Erhvervsstyrelsens redegørelse af den 4. marts 2014, hvoraf det fremgår, at styrelsen i medfør af offentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 2 og 5, jf. lovens § 34, og § 61, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, undtog en række oplysninger i dokumenterne. Der var tale om oplysninger, som af væsentlige hensyn til ikke at skade Erhvervsstyrelsens mulighed for at udøve sin kontrolvirksomhed som fondsmyndighed for fonden, samt muligheden for at forebygge, opklare og forfølge eventuelle lovovertrædelser, ikke kunne udleveres. Erhvervsstyrelsen bemærkede endvidere, at styrelsen siden december 2003 havde ført et særligt tilsyn med fonden. Erhvervsstyrelsen har siden december 2003 modtaget kvartalsrapporter fra fondens bestyrelse, hvori bestyrelsen nærmere redegjorde for fondens aktiviteter m.v. Styrelsen oplyste, at baggrunden for dette særlige tilsyn var, at der tidligere har været en række kritisable forhold i forbindelse med ledelsen af fonden, som gør det nødvendigt at sikre, at sådanne forhold ikke forekommer i fremtiden.

Ministeriet henviser derudover til den supplerende korrespondance med Erhvervsstyrelsen af den 31. marts 2014, hvor ministeriet, efter gennemgang af dokumenterne, bad om en præcisering i forhold til henvisningen til offentlighedslovens § 33, nr. 2 og 5. Ministeriet fik ved en beklagelig fejl – ligesom styrelsen – henvist til § 33, nr. 5, og ikke til bestemmelsens nr. 1, som er den korrekte.

Styrelsen oplyste, at henvisningen til § 33, nr. 5 [rettelig nr. 1] skyldes, at der var tale om strafbare forhold.

Ministeriet fandt efter en konkret vurdering og henset til oplysningernes karakter ikke anledning til at nå til et andet resultat end Erhvervsstyrelsen. Ministeriet har noteret sig, at styrelsen i redegørelsen af 6. maj oplyser, at oplysningerne, som blev undtaget efter § 33, nr. 1, efterfølgende er blevet udleveret til klager på baggrund af de tidligere udleverede dokumenter.

Der henvises til den uddybende forklaring på anvendelsen af offentlighedslovens § 33, nr. 2 og 5 [rettelig nr. 1] i Erhvervsstyrelsens udtalelse af 6. maj 2014 samt til den supplerende korrespondance af 20. maj 2014.

Ad pkt. 4 i Folketingets Ombudsmands henvendelse.

Det oplyses i Folketingets Ombudsmands henvendelse, at ministeriet i afgørelserne af 1. april 2014 bl.a. har anført følgende: ’Erhvervsstyrelsen overvejede derudover meroffentlighed i henhold til offentlighedslovens § 14, men fandt at retten til aktindsigt i dokumenter ikke gælder i det omfang, dokumenterne er offentligt tilgængelige, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3. Det er eksempelvis oplysninger, der er tilgængelige på CVR.fk. ’

Ministeriet skal i den forbindelse henvise til Erhvervsstyrelsens redegørelse af 4. marts 2014, hvor der blev redegjort for anvendelsen af offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3.

I redegørelsen fremgår det, at Erhvervsstyrelsen orienterede den aktindsigtssøgende om, at retten til aktindsigt i dokumenter ikke gælder i det omfang dokumenterne er offentligt tilgængelige, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3.

Styrelsen oplyser endvidere, at man ikke har vurderet § 28, stk. 2 nr. 3 i sammenhæng med meroffentlighedsvurderingen, men hver for sig.

På baggrund af Erhvervsstyrelsens redegørelse af den 6. maj 2014, er det ministeriets vurdering, at det burde have været præciseret, at der ikke var grundlag for at give aktindsigt i videre omfang, og at Erhvervsstyrelsen burde have lagt vægt på de samme hensyn, som ligger bag offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 1 og 2, § 28, stk. 2, nr. 3, § 33, stk. 1, nr. 2 og 5 (rettelig nr. 1) samt § 34.

Dette burde ligeledes have været anført i ministeriets afgørelse i klagesagen, hvilket ministeriet skal beklage ikke har været tilfældet.

Med hensyn til den konkrete vurdering af meroffentlighed, er det tidsmæssige perspektiv indgået i overvejelserne, hvorefter styrelsen ikke vurderede, at oplysningerne kunne undtages, jf. også Erhvervsstyrelsens udtalelse af 6. maj 2014 s. 7. Det fremgår herudover, at udleveringen af 1. kvartalsrapport 2013 blev begrundet i, at rapporten ved tidligere aktindsigt til klager allerede var blevet udleveret, hvilket styrelsen beklageligvis ikke havde kunnet konstatere ved en umiddelbar gennemgang af sagen.

Det skal afslutningsvis nævnes, at ministeriet på tidspunktet for vurderingen af klagesagen ikke var blevet oplyst om klagers journalistiske interesse. Ministeriet havde derfor i afgørelsen ikke grundlag for at tage i betragtning, om der kunne have været anledning til efter en afvejning af hensynet til den journalistiske interesse over for beskyttelseshensynet bag de anførte undtagelsesbestemmelser, at nå til et andet resultat med hensyn til meroffentlighed efter offentlighedslovens § 14 end styrelsen.

…”

Den 11. juni 2014 sendte jeg dig ministeriets brev af 27. maj 2014 med tilhørende notat af samme dato, Erhvervsstyrelsens notat af 6. maj 2014 og redegørelse af 4. marts 2014, udskrift af e-mail-korrespondance af 28.-31. marts 2014 mellem ministeriet og Erhvervsstyrelsen samt udskrift af e-mail af 3. juni 2014 fra ministeriet og den da fremsendte e-mail-korrespondance af 19.-20. maj 2014 mellem ministeriet og Erhvervsstyrelsen. Jeg bad om dine eventuelle bemærkninger.

Ved e-mail af 12. juni 2014 bemærkede du, at du tidligere havde fået aktindsigt i kvartalsrapporter og bestyrelsesreferater for perioden 2003 til og med 1. kvartal 2013 ”i fuldt omfang og uden overstregninger af nogen art”.

I brev af 18. juni 2014 skrev jeg bl.a. følgende til Erhvervs- og Vækstministeriet:

”Jeg anmoder herved om ministeriets og styrelsens uddybende bemærkninger til det, som (A) har anført om, at han tidligere har modtaget ’aktindsigt i (B)’s bestyrelsesreferater og kvartalsrapporter fra 2003 til og med første kvartal 2013 – i fuldt omfang og uden overstregninger af nogen art [min fremhævning]’.

Jeg beder i den forbindelse om, at det eksplicit fremgår af myndighedernes bemærkninger, hvorvidt myndighederne er enige med (A) i, at han i 2013 modtog kopi af bestyrelsesreferater og kvartalsrapporter fra 2003 til og med første kvartal 2013 – og således for hele den angivne periode, herunder også for f.eks. 2011 og 2012 – uden overstregninger af nogen art. Hvis det er tilfældet, beder jeg også om myndighedernes bemærkninger om, hvorvidt de da udleverede dokumenter/oplysninger er af tilsvarende karakter, som dem (A) nu ikke kan få aktindsigt i, jf. de afgørelser om aktindsigt, som myndighederne har truffet i 2014. I den forbindelse beder jeg om myndighedernes bemærkninger til forskellen/forskellene i den vurdering af spørgsmålet om adgangen til aktindsigt, der fandt sted i 2013, og den, der nu har fundet sted i 2014.

…

Jeg beder ministeriet om at oplyse, om ministeriets nuværende kendskab til klagers journalistiske interesse giver ministeriet anledning til at foretage en fornyet vurdering af meroffentlighedsspørgsmålet. ”

Den 30. juni 2014 udtalte Erhvervsstyrelsen supplerende bl.a. følgende:

”Erhvervsstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at der i offentlighedslovens §§ 23-35 er fastsat bestemmelser, der indeholder hjemmel til, at myndighederne efter en konkret skønsmæssig vurdering kan begrænse retten til aktindsigt af hensyn til nogle nærmere opregnede interesser. Om der kan gøres undtagelse beror således på, efter en konkret skønsmæssig vurdering, om de nævnte bestemmelser giver ret til at afslå aktindsigt.

Erhvervsstyrelsen har således foretaget en konkret skønsmæssig vurdering af de dokumenter og oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget som fondsmyndighed for fonden, og som den aktindsigtssøgeren har anmodet om i såvel anmodningen fra 2012 og 2014.

I forhold til aktindsigtsanmodningen fra den 7. november 2012 fremgår det af Erhvervsstyrelsens afgørelse af 8. april 2013, at

’En række af de dokumenter, der er anmodet om aktindsigt i, indeholder oplysninger om væsentlige forretningsmæssig og driftsmæssige forhold eller oplysninger om enkeltpersoners private og økonomiske forhold, hvorfor enkelte dokumenter eller en del af et dokument derfor er ekstraheret, jf. offentlighedslovens § 12 og § 13 samt lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 2. ’

Erhvervsstyrelsen har, som det fremgår af ovenstående citat, ikke givet (A) aktindsigt i fuldt omfang og uden overstregninger af nogen art [Erhvervsstyrelsens fremhævning].

For så vidt angår bestyrelsesreferater og kvartalsrapporter fra 2003 til og med første kvartal 2013 har Erhvervsstyrelsen i enkelte tilfælde undtaget oplysninger om enkeltpersoners, herunder økonomiske, forhold i henhold til den dagældende § 12, nr. 1 (nu § 30, nr. 1). Erhvervsstyrelsen har dog ikke undtaget dokumenter eller oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., hvilket har beroet på en konkret vurdering fra den pågældende sagsbehandler. Sagsbehandleren har således foretaget en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt sagsbehandleren mente, om oplysningernes offentliggørelse ville påføre fonden økonomiske skade af nogen betydning. Sagsbehandleren lagde blandt andet vægt på det tidsmæssige perspektiv i dokumenterne og oplysningerne. Sagsbehandleren vurderede, at oplysningerne ikke kunne anses som værende omfattet af undtagelsesbestemmelserne i offentlighedsloven.

I forhold til de udleverede dokumenter fra 1. kvartal 2013, finder Erhvervsstyrelsen, at der i den første afgørelse beklageligvis blev udleveret oplysninger om forretningsmæssige forhold, der formentlig burde have været undtaget, hvilket er i overensstemmelse med afgørelsen af 6. februar 2014.

Det skal bemærkes, at Erhvervsstyrelsen den 12. december 2012 sendte dokumenterne i høring hos fonden inden disse blev givet til den aktindsigtssøgende. Bestyrelsen blev anmodet om at anføre, hvilke oplysninger bestyrelsen fandt, der havde en sådan karakter efter offentlighedslovens § 12 (nu § 30), og som derved kunne undtages fra aktindsigt. Bestyrelsen, ved advokat …, forholdt sig ikke til selve anmodningen, men fremførte derimod, at den fremsatte anmodning om aktindsigt var af en sådan generel karakter og omfattede en så lang tidsperiode, at den hverken kunne eller burde efterkommes i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen eller i henhold til andre bestemmelser. Ved brev af 18. februar 2013 orienterede Erhvervsstyrelsen bestyrelsen om, at Erhvervsstyrelsen vurderede, at anmodningen var tilstrækkelig identificeret, og Erhvervsstyrelsen anmodede igen bestyrelsen om at forholde sig til offentlighedslovens § 12. Den 21. februar 2013 fremførte bestyrelsen igen, ved advokat …, at begæringen om aktindsigt lå langt ud over, ’hvad der kan eller bør imødekommes på grundlag af ordlyden af § 4, stk. 3 i offentlighedsloven, eller på grundlag af selv den mest vidtgående fortolkning af bestemmelsen eller på grundlag af, hvad der anføres i retslitteraturen. ’ [Erhvervsstyrelsens fremhævning].

I forhold til aktindsigtsanmodningen fra den 5. februar 2014 fremgår det af Erhvervsstyrelsens afgørelse af 6. februar 2014, at

’Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at Erhvervsstyrelsen, i medfør af offentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 2 og 5, jf. lovens § 34, og § 61, stk. 2 i lov om erhvervsdrivende fonde, har undtaget en række oplysninger i dokumenterne, da oplysningerne, som af væsentlige hensyn til ikke at skade Erhvervsstyrelsens mulighed for at udøve sin kontrolvirksomhed som fondsmyndighed for fonden, samt muligheden for at forebygge, opklare og forfølge eventuelle lovovertrædelser, ikke kan udleveres. Endvidere er undtaget en række oplysninger om private, herunder økonomiske, forhold, jf. offentlighedslovens § 30, stk. 1. ’

I redegørelsen til Folketingets Ombudsmand (notat af 6. maj 2014) har Erhvervsstyrelsen bemærket, at

’Erhvervsstyrelsen i de udleverede dokumenter til journalist (A) har undtaget oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, jf. offentlighedslovens § 30, nr. 1, samt oplysninger af teknisk indretning eller fremgangsmåde eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt disse oplysninger er af væsentlig økonomiske betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, jf. offentlighedslovens § 30, nr. 2. ’

Endvidere bemærkede Erhvervsstyrelsen, at

’Erhvervsstyrelsen har således undtaget oplysninger efter såvel § 30, nr. [1] som § 30, nr. 2, og ikke kun undtaget oplysninger efter nr. 1, som bemærket i brevet fra Folketingets Ombudsmand, jf. også punkt 2 i brevet. Dette fremgår beklageligvis ikke af afgørelsen, men Erhvervsstyrelsen fastholder, at ovennævnte oplysninger skulle undtages efter § 30, nr. 2, og medgiver, at dette burde have fremgået tydeligt af afgørelsen. ’

Sagsbehandleren har således foretaget en skønsmæssig vurdering af, om oplysningerne måtte antages at indebære en nærliggende risiko for, at der kunne påføres fonden en økonomisk skade af nogen betydning, såfremt anmodningen om aktindsigt heri blev imødekommet. Sagsbehandleren vurderede på den baggrund, at bestyrelsesreferaterne og kvartalsrapporterne fra 2013 blandt andet indeholdt oplysninger, der skulle undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Sammenfattende skal styrelsen således bemærke, at der i såvel afgørelsen fra 2013 og afgørelsen fra 2014 er blevet foretaget en konkret skønsmæssig vurdering af dokumenterne og oplysningerne. Erhvervsstyrelsen erkender, at der har været forskel i vurderingerne af, hvilke oplysninger, der kunne undtages, hvilket har beroet på en konkret skønsmæssig vurdering og forskel i forhold til lovfortolkningen af undtagelsesbestemmelsernes rækkevidde, blandt andet set i lyset af det tidsmæssige perspektiv.

For så vidt angår de udleverede dokumenter fra 1. kvartal 2013, finder Erhvervsstyrelsen, at der i den første afgørelse beklageligvis blev udleveret oplysninger, der formentlig burde have været undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, hvilket er i overensstemmelse med afgørelsen af 6. februar 2014. Da oplysningerne blev udleveret i forbindelse med den første afgørelse, og således var offentligt kendt, fandt Erhvervsstyrelsen i forbindelse med (A)’s klage, at det i denne situation var mest korrekt og bedst stemmende med meroffentlighedsprincippet, som fastsat i offentlighedslovens § 14, stk. 1, at udlevere dokumenterne for 1. kvartal 2013 uden overstregninger, som følge af denne beklagelige fejl. ”

I en supplerende udtalelse af 3. juli 2014 fra Erhvervs- og Vækstministeriet henviste ministeriet til Erhvervsstyrelsens udtalelse af 30. juni 2014. Ministeriet bemærkede endvidere:

”Det er ministeriets vurdering på baggrund af Erhvervsstyrelsens gennemgang af forløbet, samt at der har været foretaget en konkret skønsmæssig vurdering, at ministeriet ikke ville have nået til et andet resultat end Erhvervsstyrelsen gjorde i afgørelsen fra 2014 – bortset fra 1. kvartalsrapport med tilhørende referat, som styrelsen har beklaget.

. . .

Som ministeriet skriver i udtalelsen til Folketingets Ombudsmand af den 27. maj 2014, var ministeriet på tidspunktet for vurderingen af klagesagen ikke (. . .) blevet oplyst om klagers journalistiske interesse. Ministeriet havde derfor i afgørelsen ikke grundlag for at tage i betragtning, om der kunne have været anledning til efter en afvejning af hensyn til den journalistiske interesse over for beskyttelseshensynet bag de anførte undtagelsesbestemmelser, at nå til et andet resultat med hensyn til meroffentlighed efter offentlighedslovens § 14 end styrelsen.

Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet, om det nuværende kendskab til (A)’s journalistiske interesse, giver ministeriet anledning til en fornyet vurdering af meroffentlighedsspørgsmålet.

Ministeriet har på den baggrund foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for § 30, nr. 1 samt nr. 2 og § 33, nr. 1 og nr. 2 i offentlighedsloven (hensynet til henholdsvis enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold, tekniske indretninger eller fremgangsmåder, forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende samt gennemførelse af offentlig kontrol), og på den anden side den berettigede interesse, (A) som journalist må antages at have i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes.

Ministeriet har på den baggrund ikke fundet grundlag for at udlevere yderligere end de oplysninger og dokumenter, som Erhvervsstyrelsen allerede har udleveret.

Den 7. juli 2014 partshørte jeg dig over myndighedernes supplerende udtalelser.

Ved e-mails af 9. juli 2014 fremsendte du de dokumenter, som du havde fået aktindsigt i i 2013. Du bemærkede, at der efter din ”bedste hukommelse” ikke var en eneste overstregning i disse dokumenter. Du anførte også, at ”oplysninger om bl.a. pengebeløb, som (B) har doneret til (…)” ikke var overstreget i forbindelse med aktindsigten fra 2013, i modsætning til aktindsigten i 2014.

Den 15. juli 2014 meddelte jeg dig, at jeg ville forsøge at behandle sagen på grundlag af de oplysninger, som jeg havde fået fra dig og myndighederne. Jeg sendte en kopi af brevet til Erhvervs- og Vækstministeriet, og jeg sendte i den forbindelse en udskrift til ministeriet af dine e-mails af 9. juli 2014 med bilag (indlagt på en CD-rom).

Den 17. juli 2014 meddelte ministeriet mig telefonisk, at Erhvervsstyrelsen ønskede at få mulighed for at sende en oversigt til mig over de dokumenter, som du havde fået aktindsigt i i 2013, og hvor oplysninger var undtaget fra aktindsigt, og kopi af disse dokumenter. Jeg imødekom dette.

Ved brev af samme dato orienterede jeg dig om henvendelsen fra ministeriet, og jeg meddelte dig, at sagen således ikke var klar til færdigbehandling hos mig.

Ved brev af 18. august 2014 sendte ministeriet mig Erhvervsstyrelsens gennemgang (notat) af 15. august 2014 af de tidligere udleverede dokumenter og en journalliste. Ministeriet bemærkede i den forbindelse bl.a.:

”Det skal nævnes, at Erhvervsstyrelsen i deres gennemgang har gjort opmærksom på, at de blandt andet ikke finder, at den vedhæftede journalliste bør udleveres, da journallisten alene er blevet udarbejdet til brug for den konkrete klage. ”

Den 20. august 2014 sendte jeg en kopi til dig af ministeriets brev af 18. august 2014 og en kopi af Erhvervsstyrelsens notat af 15. august 2014. Jeg orienterede dig om, at jeg ville forsøge at behandle sagen på grundlag af de foreliggende oplysninger.

I e-mail af 21. august 2014 fremsatte du bl.a. følgende kommentarer:

”– Det er altså lykkedes Styrelsen at finde syv – SYV – overstregninger i de flere tusinde sider med bestyrelsesreferater og kvartalsrapporter fra den første aktindsigt.

– Til gengæld er der i den anden aktindsigt, de 33 sider med bestyrelsesreferater og kvartalsrapporter fra 2013 ikke færre end 42 – 42 – overstregninger.

Det siger et og andet, synes jeg. ”